Er moderne termoruder klar til den grønne omstilling?

Tirsdag den 22. november 2022 skal der sættes et stort kryds i kalenderen. Det er datoen for bygnings - og arkitekturhistoriens første GLASKONGRES på Hindsgavl Slot i Middelfart!

Fra kl. 9 om formiddagen mødes glaskyndige - rådgivere såvel som udførende - for at dele viden om deres yndlingsmateriale - ofte kaldt 'verdens bedste' - GLAS!

Forkvinde for FN's International Year of Glass '22, professor Alicia Duran, Madrid, åbner Glaskongressen på Hindsgavl.

Bag Glaskongressen 2022 på Hindsgavl Slot står Glasteknisk Forening som tilrettelægger; det er Glarmesterlauget i Danmark og Glasindustriens sammenslutning, hvis formål også er at udgive fagmagasinet GLAS.

Glaskongressen 2022 er samtidig et indslag fra Danmark i FN's, IYOG'22, International Year of Glass.

Med den enorme og nærmest uvurderlige betydning, som glas har for det moderne byggeri, er det på sin vis forunderligt, at store, landsdækkende konferencer om netop glas er sjældne.

Årsagen skal måske findes i glassets tusindårige historie, som har skaffet glas en status af medfødt i ethvert byggeri. Andre materialer kan veksles og udskiftes: sten og beton, træ og tegl; men glas - det findes altid i et hvilken som helst hus.

 

Styrke og transparens

Det nye er, at glassets mængde og tilstedeværelse har foretaget en stejl vækstkurve, siden den moderne industriarkitektur tog fart i de første årtier af 1900-tallet. Glassets evne til at isolere er blevet fordoblet flere gange, og rudeproducenterne fremstiller stadigt større formater - lige nu i op til 6 m bredde!

Ved hjælp af energibelægninger på glasset og forstærkende, transparente folier af polymer-materialer som mellemlæg i lamineret glas fremstilles nu glasprodukter med en imponerende styrke og transparens. Det er glaspartier og ruder, der er så stærke, at de endda kan indgå som en del af bygningens bærende statik.

Energimæssigt kan glas og ruder af denne karakter snildt konkurrere med både beton, tegl og stål, og til forskel fra den type ordførende materialer, som byggeriet naturligvis ikke kan undvære, så leverer glas og ruder den attraktive transparens og det strømmende dagslys, som alle har så hårdt brug for - ikke mindst i et nordisk klima med et vinterhalvår i karrigt dagslys.

Glas har i årtier været det foretrukne materiale til facader. Er de moderne ruder bæredygtige?

Varmens udfordring

Til gengæld kan netop transparens og rudernes evne til at lede ikke bare lys, men også varme fra solen være en udfordring på de varmeste sommerdage.

Solreducerende belægninger af glasset kan være en hjælp, det samme kan indbyggede persienner og screens, og den seneste teknologiske udvikling byder også på tilføjelse af 'elektrokrome' eller 'fotokrome' ruder.

Det er bygningsglas, der opaliserer eller farves af enten elektriske impulser eller bare ved at blive udsat for sollys over et nærmere defineret niveau.

Og her er vi fremme ved kernespørgsmålet for årets Glaskongres på Hindsgavl Slot: Glas er i sig selv et naturbaseret og bæredygtigt materiale, hovedsageligt fremstillet af smeltet kvarts og kisel, tilsat f.eks. soda.

Men - spørger Glaskongressen - hvordan forhold det sig med rudernes CO2 aftryk, når de gennemgår en højteknologisk transformation for at blive fleksible og dynamiske og går fra at være et renfærdigt glasprodukt til noget, der kan ligne en fladskærm?

Hvad betyder det i den cirkulære økonomi, som er ved at indtage byggeriets kalkulationer?

 

Professor, institutleder Mikkel K. Kragh, Aarhus Universitet

Grønt eller smart?

Til at svare har Glaskongressen bl.a. valgt to prominente arkitekter, Stig Mikkelsen og Mandeep Singh fra Mikkelsen Group, der åbner konferencen med et helikopterperspektiv ud over det aktuelle byggeri: Grønt eller smart?

Derefter følger indlæg om smarte facader i en alternativ forståelse, cirkulære facader, forklaret af professor Mikkel K. Kragh, Aarhus Universitet samt facader i et LCA - og EPD-perspektiv ved Norges LCA-direktør, Trond Edvardsen!

Senere på dagen diskuteres grønne, plantefacader md en introduktion af glasrådgiver og civilingeniør Martin Lading, fulgt af en redegørelse for lovgivningens ansvar for byggeriets udvikling og samarbejdet mellem byggebranche og statens styrelser.

Glaskongressen kommer endelig også en tur rundt om bygningsglasset potentiale som genbrugt, når der er besøg fra landets eneste specialiserede virksomhed i indsamling, sortering og genvinding af glas: Reiling Glas Recycling. Endelig slutter Glaskongressen med en livlig debat mellem brancherne over emnet: CO2 – byggeriets nye valuta?

Med Glaskongressen forventer Glasteknisk Forening at udvikle nyttig tværfaglig kommunikation og regner med, at dagens emner vil provokere og inspirere til ny udvikling her i FN's International Year of Glass. Glaskongressen markedsføres også gennem DI Byggeri, Arkitektforeningen og Ingeniørforeningen i Danmark, IDA.


Se hele dagens program og meld dig til - her!