<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Banearbejde+Jernbanearbejde+skinnearbejde+signalarbejde

Drifts- og vedligeholdelseskontrakter er et fokusområde for Aarsleff Rail, fordi det medvirker til et kontinuerligt opgaveflow, der komplementerer de mange projekter.

Entreprenørkæmpe lander rammeaftaler på knap 700 millioner kroner

  • Anlæg
  • Veje og Infrastruktur
  • 2025-01-20
  • | Af Redaktionen
  • | Fotos af Aarsleff Rail A/S

    Fire nye rammekontrakter med Banedanmark. Over de næste otte år skal Aarsleff Rail stå for den manuelle sporvedligeholdelse omkring København og S-banen, hvilket kommer oven i opgaven med at fjerne det gamle signaludstyr i hele landet.

    85da79cb-cb70-4615-b9de-96ffb9e78397Sporvedligeholdelsesopgaverne omfatter eftersyn og periodisk vedligeholdelse af sporkomponenter, planlagte reparationsarbejder og afhjælpning af akutte fejl, herunder etablering af et døgnberedskab.


    Aarsleff Rail A/S afsluttede året med en fyldt ordrebog og sikrede sig yderligere vækst ved indgåelsen af to rammeaftaler i december, som omhandler fjernelse af overflødig signaludrustning som led i implementeringen af det nye signalsystem. Kort før årsskiftet blev virksomheden desuden tildelt to ud af tre rammeaftaler for manuel sporvedligeholdelse på fjernbanestrækningerne omkring København og S-banen. Samlet har de fire rammeaftaler en forventet omsætning på cirka 700 millioner kroner, fordelt over de næste otte år.

     


     

    Fjernelse af gammelt signaludstyr i hele landet

    Banedanmark har udbudt opgaven med at nedtage og indsamle gamle signaler, sikringshytter og master i to separate rammeaftaler dækkende henholdsvis øst og vest for Storebælt. Arbejdet igangsættes snarest og forventes at danne grundlag for et langvarigt samarbejde. Aarsleff Rail ser frem til at bidrage til moderniseringen af den danske jernbane. Thomas Mollerup, administrerende direktør hos Aarsleff Rail A/S udtaler i en pressemeddelelse:

    - De to rammeaftaler viser, at vi kan kombinere hurtig opstart med en langsigtet indsats. Aftalerne understreger vores rolle i jernbanens udvikling. Vi har allerede bidraget til implementeringen af det nye signalsystem på S-banen i København, og vi er nu klar til at nedtage det gamle system i hele landet.

     


    SporvedligeholdelsesopgaverSporvedligeholdelsesopgaverne omfatter eftersyn og periodisk vedligeholdelse af sporkomponenter, planlagte reparationsarbejder og afhjælpning af akutte fejl, herunder etablering af et døgnberedskab.


    Manuel sporvedligeholdelse i København og på S-banen

    Aftalerne om manuel sporvedligeholdelse dækker et bredt udvalg af opgaver, som Aarsleff Rail har omfattende erfaring med fra tidligere samarbejder med Banedanmark og nuværende kontrakter med aktører som Sund & Bælt og Aarhus Letbane.

    - Vi ser frem til at mobilisere og etablere et godt samarbejde med Banedanmark. Vedligeholdelseskontrakter er en strategisk prioritet for os, da de sikrer et stabilt opgaveflow og understøtter vores årstidsafhængige projekter. På denne måde kan vi tilbyde vores medarbejdere fast beskæftigelse året rundt, udtaler Thomas Mollerup.

    Vedligeholdelsesarbejdet omfatter eftersyn og periodisk vedligeholdelse af sporkomponenter, planlagte reparationer og håndtering af akutte fejl, herunder drift af et døgnberedskab. Kontrakterne træder i kraft den 1. januar 2026 og har en grundlæggende varighed på fem år med mulighed for forlængelse med op til to gange ét år, hvilket giver en samlet periode på op til syv år.

     

    Læs flere artikler om Infrastruktur i Danmark på vores temaside

    Anbefalede artikler