Entreprenør Nurepa: Træhuse er en del af Grønland

Hvorfor skal alt byggeri i Grønland være stort?, spørger entreprenør Flemming Madsen, der ejer tømrer- og bådebyggerværkstedet Nurepa:

 

- Når nu mange folk er vant til at bo småt, tæt på hinanden og derved have et sammenhold. Et stort byggeri behøver ikke at være ensbetydende med, at det er godt.

 

Nurepa er selv i gang med et syv-etagers byggeri, men Flemming Madsen drømmer også om at bygge mindre træhuse til boliger, som flere mennesker kan betale. Hvor meget af Nuuks etagebyggeriet i dag ligger på 30.000 kr. per kvm. vil Flemming Madsen gerne i typehusene ned omkring 23.000 kr. per kvm:

 

- Der er mange flere lokale aktører, som kan være med, hvis man bygger 8-12 lejligheder i 2-3 etager. Hvis du derimod taler om lejlighedsprojekter med 100 lejligheder i, så er det kun 2-3 entreprenører her i Nuuk, der kan lave det.

 

Typehus 491

Huset, som Flemming Madsen har forelsket sig i, er Typehus 491. Et af de små typehuse, der ligger langs Noorlernut på vej til Herrnhut-station i Nuuk, og er tegnet af arkitekt Jørgen Maglebye og opført omkring 1950 som tjenesteboliger. Der er noget ved byggestilen, synes entreprenøren, og han bad derfor arkitektvirksomheden Qarsoq om at tegne en nyfortolkning af Typehuset.

 

Nurepas typehus har de karakteristiske kviste og karnapper, som i ældre grønlandske træhuse, og er indrettet med grovkøkken og viktualierum for at passe til den grønlandske livsstil, siger Flemming Madsen:

 

- Vi har prøvet at indrette husene efter, hvordan folk lever heroppe. De er vant til at leve småt og ikke i lejligheder på 80-100 kvm. Mange tager ud og fisker og går på jagt, og så er det bedre at have de her små viktualierum i stedet for at skulle have en pose fisk med op i elevatoren i og ind i en lille lejlighed.

 

- Man taler meget om boligmangel her i Grønland, og jeg kunne sagtens finde 20 steder her i Nuuk, hvor man kunne lave 10-15 lejligheder i mindre typehuse. Men det er en overset byggemåde.

 

 

Modulbyggeri

Nurepas træhuse er udviklet som modulelementer og kan sammensættes til forskellige indretninger. Når alt er lavet som modulelementer, bliver produktionen meget lettere.

 

- Alle moduler er lavet som små enheder, og når du kan præfabrikere enhederne indenfor om vinteren, giver det fast beskæftigelse til dine folk hele året. I og med at du kan stå indenfor og lave vinduessamlinger og -tætninger osv., får du et ordentligt produkt. For det er klart, at hvis du skal stå og lave gummifuger osv. ude om vinteren, er det ikke godt. Men her står vi i en opvarmet hal og sætter vinduer og alt i, så de bliver tætte, forklarer Flemming Madsen:

 

- Alle moduler er lokalt produceret i Grønland, mens beklædningerne kommer fra Finland. Træ er det eneste, vi jo ikke selv har i Grønland, så vi får vores fra Sverige.

Tænker man i bæredygtighed, så kan du nemt komme af med et træhus, men hvor vil du gøre af alt det polyuretanskum og stål? Det skal sejles væk igen.

 

Bofællesskab for ældre

Flemming Madsen og Qarsoq leger med tanken om at bygge klyngehuse som et bofællesskab for ældre mennesker.

 

- De ældre er ofte nødt til at komme ind til de større byer og have deres alderdom, og de vil sagtens kunne fungere i små huse, hvor de bor nede i jordhøjde og netop minder om de bygder, de kommer fra. Det er nemmere at få et sammenhold, når man bor 10-12 mennesker sammen end 80 i et højt etagebyggeri.

 

I Nuuk er der dog endnu ikke udlagt nogle steder i byplanen til projekter som dette. Når man kommer med en projektansøgning på 10-12 huse til kommunen, er svaret, at projektet er for lille. Men det håber Flemming Madsen på, at der bliver lavet om på, for der er jo plads nok, siger han.