Energy Cluster Denmark: På øhop med energiforsyningen

Det vakte international opsigt, da Danmark lancerede ideen om at bygge en energiø i Nordsøen, 80 kilometer fra den danske vestkyst. Og endnu før, vi når så vidt, lancerer vi endda endnu en energiø i form af Bornholm, som allerede fra 2030 skal være opsamlingssted for 3 GW grøn strøm fra havvindmøller, der stilles op i Østersøen.

 

 

Begge energiøer er landvindinger i dansk kontekst og i resten af verden. De tiltrækker med rette international opmærksomhed, og er både målt som anlæg og vision projekter, som rækker langt ud i fremtiden.

 

5 gange Storebæltsbroen

Det handler om energiforsyning, men det handler også om 400.000 kvadratmeter nybygget Danmark. Energiøen i Nordsøen er, inklusive el-infrastruktur og tilknyttede havvindparker, samlet set det største infrastrukturprojekt, vi nogensinde har begivet os ud i hertillands. Visionen hviler på markedsdialoger med flere end 20 private aktører og konsortier, som har budt ind med innovative løsninger til, hvordan man bedst udformer energiøen i Nordsøen.

 

- Potentialet i energiøen er indiskutabelt, siger Gustavo Ferraz de Luna, international projektmanager i Energy Cluster Denmark:

 

- Alene i den flade, vindsuste Nordsø, er der plads til cirka 200 havvindmølleparker af 1 gigawatt. Tilsammen vil de kunne dække strømforbruget i størstedelen af de europæiske husstande, siger han.

 

Lige nu er det samlede anlægsbudget på 210 mia. kroner. I Danmark holder vi af at måle dyre ting op mod Storebæltsbroen; dem går der fem af på en energiø i Nordsøen. Når Energistyrelsen i september i år forventeligt lancerer energiøen som et stort, samlet internationalt udbud, finder man ud af, om det budget er realistisk.

Gamle kraftværker konverteres

Man slipper nemmere fra anlægsarbejdet med den anden energiø. Bornholm ligger klippefast, og mange af de løsninger, som Nordsøens energiø kommer til at benytte, vil formentlig inden da blive rullet ud i Østersøen, hvor Bornholm skal gå først med at integrere enorme mængder fluktuerende vindenergi i den eksisterende infrastruktur.

 

Et element i den bornholmske løsning er ombygning og genbrug af den eksisterende energiinfrastruktur; noget, som et nyt europæisk innovationsprojekt (2LiPP-projektet) arbejder med. 2LiPP er en forkortelse for 2nd Life for Power Plants og skal sikre, at man genbruger mest muligt af den eksisterende energiinfrastruktur, når man skifter det fossile ud:

 

- Den grønne omstilling harmonerer skidt med brug-og-smid-væk. Derfor vil Bornholms Energi og Forsyning sammen med en partnerkreds i 2LiPP vise, hvordan et gammelt kraftværk på fossile brændsler kan konverteres til et hybridenergilager, som er baseret på grøn energi,” siger Helene Urth, Project Director International i Energy Cluster Danmark:

 

Hun ser 2LIPP som et godt eksempel på synergi mellem bygge- og anlægsbranchen og offshore energisektoren:

 

- Det banebrydende ved innovationsprojektet er, at det dels sigter mod at gøre Bornholms energiforsyning 100% grøn og samtidig vil udvikle et koncept, der kan genbruge eller ombygge forholdsvis store byggerier, som ellers står til nedrivning. Og det er en problemstilling over hele EU, hvor der er masser af særligt kulkraftværker, som står til udfasning i den kommende tid, siger hun.

 

Energy Cluster Denmark har hjulpet med at hjemtage innovationsprojektet og bistår den daglige facilitering mellem samarbejdspartnerne i projektet.

 

 

Store anlægsinvesteringer

Et andet element, hvor energisektoren og bygge og anlæg mødes i stor skala, er i de havne, hvorfra havvindmøllerne skal udskibes. Allerede nu er det tydeligt, at den fælles, grønne ambition, som den f.eks. er formuleret i Esbjergerklæringen, udfordrer logistikken:

 

- Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, så skal der i 2030 produceres 65GW havvind – alene i Nordsøen. Der er til sammenligning 28.4 GW installeret i hele Europa i dag, siger Gustavo Ferraz de Luna:

 

- Skal vi nå i mål, vil det kræve en markant ekspansion af havneinfrastruktur og supply chain kapaciteten i sektoren. Heri har havnene, logistikvirksomhederne og de store mølleproducenter en fælles udfordring. Allerede nu er havets energimaskiner giganter, og de bliver ikke mindre i fremtiden, siger han.

 

Derfor giver det mening at samarbejde om, hvad der stilles af krav til fremtidens havne, og det sker blandt andet i innovationsprojektet NOWPorts 2, hvor de store producenter og havnene sammen med logistikvirksomheder definerer, hvad der skal til.

 

- Mere end halvdelen af de danske havne er involveret i offshore vind på den ene eller anden måde, og heriblandt er flere af dem blandt verdens førende. Vil de blive ved med at være det, så skal de kunne leve op til fremtidskravene – det kræver ombygning og udbygning, siger Gustavo Ferraz de Luna og nævner som eksempler Rønne Havn, Odense Havn og Esbjerg Havn, som alle har investeret kraftigt for at sikre sig positioner som tre af Europas vigtigste produktions- og installationshavne.

 

- Mere end halvdelen af de danske havne er involveret i offshore vind på den ene eller anden måde i dag. Vil de blive ved med at være det, så skal de kunne leve op til kravene. De største udfordringer er allerede nu de potentielle flaskehalse, der kan opstå, fordi det helt banalt tager lang tid og kræver store investeringer at udbygge havne. Satsningen på energiøerne og havvindmølleparkerne har defineret nogle mål, som kræver både en op-skalering og en fornyelse af energiinfrastrukturen i Danmark, slutter han af.