Teis Dam, partner og bygningskonstruktør
Energirenovering og -optimering af ejendommen gør en forskel
Energirenovering og -optimering kan skabe miljømæssige gevinster, energibesparelser samt øge værdien af ejendommene i en boligforening er budskabet fra Melander & Dam.
Siden august 2022 har den byggetekniske rådgivningsvirksomhed Melander & Dam, med fokus på energieffektive og bæredygtige løsninger for deres kunder, hjulpet boligforeninger, og andre ejendomsejere, med renovering af deres ejendomme.
- Hos Melander & Dam forstår vi vigtigheden af at se på helhedsløsninger og skabe energieffektive og bæredygtige løsninger for vores kunder. Det betyder, at vi kigger fra kælder til tag og derefter vurderer, hvor det giver mening at renovere ud fra en helhedsbetragtning, der reducerer energiforbruget, skaber en bedre energimærkning og øger værdien af ejendommen på lang sigt, fortæller partner og bygningskonstruktør i Melander & Dam, Teis Dam.
Alsidigt udbytte af energioptimering
Ved at optimere energimærkninger i boligforeninger opnås en lang række forbedringer for beboere, som kommer dem til gavn både i det daglige, men også på sigt rent økonomisk, fortæller Teis Dam og pointerer, at energioptimering også er en investering i en mere bæredygtig og miljøvenlig løsning.- Energioptimeringer kan føre til et forbedret indeklima i lejlighederne, højere komfort og stabilisering af indetemperaturen, hvilket også sænker forbrugsregningerne, siger Teis Dam.
Han påpeger, at energioptimerede boliger derfor ofte er mere attraktive for potentielle købere eller lejere og kan have en højere markedsværdi. Derudover er der også betydelige miljømæssige gevinster ved at reducere energiforbruget.
Engageret rådgivning - fra start til slut
Melander & Dam står til rådighed i hele processen fra start til slut og følger løbende op og sikrer, at ejendommen lever op til de fastsatte mål. Energioptimering af boligforeninger kan omfatte isolering af bygninger, udskiftning af forældede opvarmningssystemer med mere energieffektive alternativer, installation af intelligent belysning og styringssystemer samt brug af vedvarende energikilder som solceller eller vindenergi.- Vores tilgang begynder med en grundig kortlægning af ejendommens vedligeholdelsesbehov over de næste ti år for at sikre, at dens stand opretholdes på lang sigt. Vores rådgivning kan også indebære løsning af konkrete problemer, såsom dryp fra taget eller andre udfordringer. Derefter udarbejder vi en handlingsplan, der adresserer disse behov og sikrer, at projektet gennemføres med succes og tilfredsstillelse," forklarer Teis Dam.
Om Melander & Dam
Melander & Dam har stor erfaring inden for energioptimering af boligforeninger. Som byggeteknisk rådgivningsvirksomhed kan Melander og Dam hjælpe med at identificere de specifikke behov og udfordringer, din boligforening står over for, og udvikle en skræddersyet plan for at løse dem.
Til ekspertpanelet
Ud fra jeres ekspertise - hvilke parametre er vigtige at overveje, når det handler om energioptimering?
- Når vi taler om energirenovering og helhedsløsninger, er energimærkning ofte afgørende. Hos Melander & Dam har vi en helhedsorienteret tilgang, som indebærer en omfattende gennemgang fra kælder til tag, hvor vi identificerer områder til forbedring med henblik på at optimere energiforbruget. Ved at prioritere energimærkning sikrer vi, at vores indsats skaber maksimal værdi for ejendommen og dens ejere på lang sigt. Energimærkning har ikke alene betydning for ejendommens værdi, men legitimerer også investeringer og sikrer bedre finansieringsmuligheder for boligforeninger til fremtidige projekter.
Teis Dam, partner og bygningskonstruktør i Melander & Dam