<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Anders Stouge

Anders Stouge, Direktør i DI Byggeri

Anders Stouge: Energioptimering kan vise vej gennem en usikker verden

  • Byggeriets udvikling
  • IT og ny teknologi
  • Energi og Energioptimering
  • 2022-08-17
  • | Af Tim Panduro

    Direktør Anders Stouge fra DI Byggeri forudser store samfundsmæssige ændringer i forbindelse med fremtidens energiplanlægning – og opfordrer til at alt byggeri tænkes ind i et større samfundsperspektiv.

    Anders Stouge har overtaget direktørstolen i DI Byggeri  i urolige tider. Forsyningskrise, stigende råvarepriser og renter og ikke mindst det internationale ønske om at frigøre sig fra russisk gas har gjort bygge- og anlægsbranchen til et både økonomisk og politisk brændpunkt. Men specielt på energiområdet er Anders Stouge nærmest unikt kvalificeret til den ny stilling – frem til 1. maj, hvor han overtog chefstolen i DI, var han viceadministrerende direktør i Dansk Energi.

    - De stigende brændstofpriser og usikkerhed i forhold til gasleverancer fra Rusland er en understregning af, at energi ikke bare er noget, vi skal overse. Det er ligesom en forsikring, der ligger i skuffen – hvis ikke, man interesserer sig for den i tide, risikerer man at have et problem, siger Anders Stouge.

    Både før og efter jobskiftet har han da også argumenteret flittigt for energioptimeringer offentligt. Blandt andet med opfordringer til en national energispareplan, for selv om der er stort potentiale for energieffektiviseringer i bygge- og anlægsbranchen, er det vigtigt at antage et helhedsperspektiv, mener han.

    - Vi skal gå næste skridt mod et samfund, der kan være i vækst, samtidig med at det bruger mindre energi. Kigger vi på bygningsmassen, tegner den sig for 40 procent af energiforbruget og 30 procent af co2-udledningen, så der er masser af muligheder. Men vi skal ikke kun kigge på den enkelte bygning, men også på en meget større sammenhæng med omstilling af hele energisystemet, siger han.

    - Hidtil har man ofte set omstillingen i projektperspektiv – for eksempel hvad man kan få ud af at udskifte vinduer eller isolere yderligere i den enkelte bygning. Men bygningerne kan være en løftestang for en samlet grøn omstilling. Energieffektiviseringer i den enkelte bygning gør, at man ikke trækker lige så meget på den fælles produktionskapacitet og transportkapacitet. Hvis vi reducerer forbruget, kan kapaciteten for eksempel bruges til at transportere energi til PTX-anlæg, der producerer brændstof, som kan hjælpe os væk fra brugen af fossilt brændstof og afhængighed af despoter som Putin.

     


    En tåget motorvej

    De store tanker skal tænkes blandt politikere, embedsfolk og interesse- og brancheorganisationer som DI Byggeri. Og selv om bygge- og anlægsbranchen i sidste ende vil have en hovedrolle, er det næppe de helt lange perspektiver, der fylder mest rundt omkring på byggepladserne og i branchens domiciler i en usikker tid, medgiver Anders Stouge.

    Her er stærkt svingende råvare- og brændstofpriser og en generel usikkerhed om, hvorvidt samfundet er på vej ind i en recession de mest dominerende elementer.

    - Lige nu er det som at kigge ud på en tåget motorvej.  Al usikkerhed fremmer forsigtighed, og der er en vent-og-se-holdning hos dem, der skaber projekterne. Vi lavede en prognose før sommerferien, der peger på en afmatning i resten af 2022 og i 2023. Men det er fra et rigtigt højt niveau, for der har aldrig før været så mange ansatte i bygge- og anlægsbranchen, siger direktøren, der ser stærke muligheder for branchen i den øgede energioptimering.

    - I forvejen er energioptimering et forretningsområde i udvikling, og udfordringen er at få det til at gå hurtigt nok i forhold til den aktuelle krise. Fra næste år er der strenge krav til co2-aftrykket fra nye bygninger på mere end 1000 kvadratmeter, og det giver grund til at kigge på, hvordan man optimerer anlægsarbejdet, så det er mindre baseret på fossilt brændstof. Samtidig er der et stort forretningsområde i projekter om energioptimering, siger han og peger på de største opgaver i den kommende år.

    - Der ligger enorme opgaver i infrastrukturen. Der skal bygges energiøer i Norsøen, vi har en ny infrastrukturaftale, og der skal sandsynligvis etableres nye fjernvarmenet. Der ligger nogle gode lunser, og forhåbentlig kommer de danske virksomheder til gode.

     

    Anbefalede artikler