En direkte vej til at påvirke fremtidens markedskrav

I Dansk Standards udvalg S-328 har danske virksomheder gode muligheder for at få indflydelse på fremtidens lov- og markedskrav på betonområdet. Det er nemlig her, at de danske og europæiske standarder for betonteknologi bliver sat.

 

- I udvalget beskæftiger vi os med krav til produktion af beton – både færdigblandet og til betonelementer. Vi følger også arbejdet for delmaterialer til beton, og vi arbejder med prøvningsmetoder samt krav til produktion og udførelse af beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner. Man får således kendskab til en lang række væsentlige standarder indenfor betonteknologi, når man sidder med her. Samtidigt har man gode muligheder for at få indflydelse, og det er altså en direkte vej til at påvirke fremtidens markedskrav, siger Pernille Nyegaard, der er konsulent i Dansk Standard og har ansvaret for udvalget for betonteknologi.

 

 

 

Et nationalt anneks på vej

Udvalget for betonteknologi er i øjeblikket i gang med at lave et nationalt anneks, dvs. danske præciseringer, til den reviderede standard DS/EN 206. Den reviderede standard sammenskriver kravene til almindelig beton og selvkompakterende beton, og indeholder nogle mindre ændringer og udvidelser i forhold til den tidligere version. Forventningen er, at annekset kommer i høring i løbet af i år.

 

- Der er meget forskellig tradition og miljøforhold i de enkelte lande. Derfor er det ikke alle emner, man har kunnet blive enige om, og så må man i stedet udarbejde nationale annekser, fortæller Pernille Nyegaard.

 

Udvalget arbejder også med standarder for sand og sten til beton, inklusiv den standard, der anvendes ved CE-mærkning. I øjeblikket er der ved at blive skrevet en ny fælles standard for vurdering af overensstemmelse for alt tilslag, f.eks. tilslag til beton, mørtel, asfalt, jernbaneballast og vandbygningssten.

 

- En af problemstillingerne ved standarden for betontilslag er, at der ikke kan laves fælles regler og prøvningsmetoder for nedbrydningsmekanismen alkalikiselreaktivitet. Det håndteres nemlig forskelligt i de enkelte lande, da geologi og tradition samt erfaring er forskellig. Samme problemstilling eksisterer generelt for afgivelse af farlige stoffer, fortæller Pernille Nyegaard.

 

 

Forskellige traditioner

Et andet område, hvor der er store forskelle de europæiske lande imellem, er genanvendelse af udvasket sand og sten fra frisk beton og genanvendelse af nedknust beton.

 

- Andre forskelle er, at de danske virksomheder er mere ”automatiserede” end mange andre lande. F.eks. har man i Danmark automatisk registrering af mængden af delmaterialer, der kommer i hver blanding, og systemer til registrering af leveringstid og aflæsningstid, siger Pernille og fortsætter:

 

- Der er også forskel i traditioner og på, hvilke delmaterialer man kan få i de enkelte lande. I Danmark har vi mere fokus på vand/cementtallet end i andre lande, der f.eks. stiller krav til minimum cementindhold. Det kan være med til at fordyre betonen i forhold til, at vi nemmere kan optimere betonesammensætningen herhjemme. Vi har en lang tradition for at anvende beton i Danmark, og ved derfor, hvad der skal til for, at den er holdbar.

 

Netop krav til holdbarhed er også et område, udvalget beskæftiger sig med.

 

- I øjeblikket arbejdes der i på europæisk plan med ændrede metoder til kravstillelse, hvor holdbarheden får en større indflydelse i kombination med en mere præcis miljøbeskrivelse. Her skal udvalget være aktiv for at sikre, at de danske metoder, der siden 1986 har vist deres effektivitet, også kan anvendes fremover, slutter Pernille.

 

Alle kan deltage i udvalget for betonteknologi og dermed få mulighed for at præge det danske og europæiske standardiseringsarbejde på området.