Kunsten at bygge bro mellem teori og praksis - Dansk Standard

 

Dansk Standard vandt udbuddet for den tekniske del af markedsovervågning i 2010, og Jens G. Rasmussen har deltaget i alle funktioner i arbejdet fra udarbejdelsen af det tekniske materiale til kontrolbesøg ude hos virksomhederne. Han fortæller i den forbindelse:

 

- Det vigtigste er information og dialog. Vi har ikke ubegrænsede ressourcer, og derfor breder vi informationsdelen ud, så alle interessenter inden for et givent område omfattes, selv om det kun er en begrænset delmængde vi er i direkte kontakt med. På den måde når vi ud til hele branchen og ikke kun de virksomheder, der får kontrolbesøg.

 

Arbejdet foregår i tæt dialog byggeriets brancheforeninger Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Byggeri og Træinformation. Informationsmaterialet udarbejdes i fællesskab for at sikre størst mulig gennemslagskraft.

 

Når viden bliver værdifuld

Dansk Standard har længe haft fokus på EU-standarder, og man har netop vundet udbuddet for den tekniske del af markedsovervågning fra 2014 og frem.

 

- Markedsovervågning har været et område, hvor vi over en årrække har gjort et stort stykke arbejde og herved opnået værdifuld indsigt på området. Den viden ønsker vi at omsætte til praksis, og derfor vil vi også hjælpe virksomhederne med at få de her standarder til at fungere ude i virkeligheden, siger Jens G. Rasmussen, som mener, at virksomhederne hele tiden bør have blikket på de kommende EU-krav, og produktudvikle og optimere i en retning, som de kan drage fordel af i fremtiden:

 

- Virksomhederne kan bruge kontrollen konstruktivt som afsæt for en større oprydning og forbedring af procedurer. Fordelen ved det er, at når man har implementeret tilpasninger i Danmark, så opfylder man også alle krav på de øvrige europæiske markeder.

 

”Sporbarhed er den store udfordring”

- Grundlæggende kan udfordringerne i forbindelse med markedsovervågning opdeles i to dele, hvor den første del handler om at gøre informationsmaterialet forståeligt og korrekt, så man tolker reglerne på samme måde som resten af EU – her skal vi kunne forklare de ofte lidt nørdede og tekniske ting, så det er til at forstå, siger Jens G. Rasmussen.

 

Herefter skal der ske en vurdering af den bagvedliggende tekniske dokumentation, der sendes til Dansk Standard som grundlag, og her oplever man, at virksomhederne sender både relevant og irrelevant information: 

 

- For at være sikker, så sender man hellere for meget end for lidt. Trægulve har specifikke krav til formaldehyd, og her fik vi eksempelvis tilsendt et Blaue Engel mærkat, som er en privat tysk mærkningsordning, og det kan vi altså ikke bruge til noget i forhold til CE-mærkning, som bruger fælles europæiske prøvningsmetoder, fortæller Jens G. Rasmussen.

 

Trægulve har en udfordring i forhold til private labels, hvor produkterne er fremstillet hos en producent under ét navn, men som sælges i under et andet navn hos forhandleren. . Eksempelvis kan Dansk Standard ude hos forhandleren se, at der er kinesiske produkter i kasserne, men på ydeevne deklaration, er producenten et svensk firma. Og når man så beder om den tekniske dokumentation kommer den fra en kinesisk producent, hvilket er problematisk. Jens G. Rasmussen fortæller:

 

- Det overrasker faktisk mange, at loven siger, at sælger man en byggevare under eget navn, så har man samme ansvar som producenten, da man ”jo kun sælger det”. Men når en dansk virksomhed sælger et produkt under sit eget navn som private label, så kan en eventuel erstatningssag ende hos den danske virksomhed og ikke hos producenten.

 

”Vi sladrer altså ikke til din konkurrent”

Den tekniske dokumentation af produkter indgår som en væsentlig del af kontrollen, men indeholder også fortrolige oplysninger, derfor sendes de ofte direkte til Dansk Standard, og her oplever man, at flere leverandører gerne vil beskytte deres underleverandører som kilde.

 

- Den går altså ikke. Vi har faktisk måttet sige: Med mindre du vil bryde loven, så har du faktisk pligt til at oplyse hvem der er din producent, siger Jens G. Rasmussen fortsætter:

 

- Mange oplever det som om, de kommer til eksamen, når vi kommer på kontrolbesøg og vi skal ofte lige bruge lidt tid på at bringe situationen ned på et afslappet niveau. Formålet med markedsovervågning er at højne kendskabet til reglerne på området, og der er naturligvis konsekvenser for dem, der ikke overholder reglerne, men ved mindre fejl og mangler får man en indskærpelse og en løftet pegefinger men ikke mere. Som regel er det glemsomhed, hvor virksomhederne har dokumentationen men har glemt at skrive det ind.

 

Dansk Standard har ved Markedskontrollen af trægulve kun haft formelle ting at udsætte, hvilket har givet enkelte bøder, men der er flere sanktionsmuligheder ved alvorligere overtrædelser. Her kan man stoppe salg og fjerne resterende lager, ligesom myndighederne kan være nødt til at bede en virksomhed om at kalde varer tilbage, som er blevet anvendt i et byggeri. Og et gulv skal måske pilles op, hvis niveauet for formaldehyd er dobbelt så højt, som det tilladte, og det udgør en sundhedsrisiko.

 

Fakta om Markedskontrol af trægulve

Markedskontrol af trægulve omfatter primært producenter og importører, men også på byggepladser sker der kontrol, således man undersøger om, de trægulve, der sælges eller anvendes på det danske marked, er CE-mærket i henhold til EN 14342.

 

Processen omkring en markedskontrol er, at der indledningsvist iværksættes en informationskampagne, så alle aktører i forsyningskæden bliver varslet. Derefter udtages et antal forhandlere til kontrol, som foregår ved, at en auditør fra Dansk Standard møder uanmeldt op og tjekker, at varen er CE-mærket korrekt. Efter kontrolbesøget sendes en partshøring til producenten, som derefter skal forsyne markedskontrollen med hele den tekniske dokumentation.

 

750 danske virksomheder har fået information om Markedsovervågning af trægulve, og her blev 15 virksomheder udvalgt til stikprøvekontrol med opfølgning.