Elma Instruments A/S har købt NORCAM
For at sikre den fortsatte ekspansion og positive udvikling har Morten Brandt Jensen nu valgt at sælge aktiviteterne i NORCAM til Elma Instruments. Morten Brandt Jensen fortsætter hos Elma og bliver en del af vores store stærke team som står klar til at hjælpe med enhver tænkelig inspektions- og måleopgave.
NORCAM er grundlagt af Morten Brandt Jensen, med baggrund i mange års erfaring indenfor kloak og kameraindustrien. NORCAM har eksklusiv forhandling i Danmark og Sverige af Mini-Cam rørinspektions løsninger samt tilbehør fra flere anerkendte leverandører.
Elma Instruments har i mere end 40 år været en af Skandinaviens førende distributører inden for test- og måleudstyr. Elma Instruments er ligesom NORCAM inde i en meget positiv udvikling og ekspanderer konstant. NORCAM er derfor et godt match, der perfekt supplerer Elma Instruments sortiment.
Med kombinationen af Elma Instruments eksisterende produktprogram og de mange nye spændende produkter fra NORCAM, kan vi nu tilbyde vores kunder et endnu stærkere og bredere sortiment.
Elma Instruments som har kontorer i København, Oslo, Gøteborg og Stockholm er en del af den svenske industrikoncern Indutrade, der sælger måleudstyr, højteknologiske produkter og løsninger.