<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
HybridGenerator Compact som midlertidig strømforsyning ved anlægsarbejde- HG Pressefoto til fri redaktionel anvendelse

Effektiv mobil hybridgenerator gav 85 % dieselbesparelse

  • Byggepladsen
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Målbar bæredygtighed
  • 2024-06-25
  • | Af Redaktionen
  • Hos TS Platform & Hejs udlejer man hejse, byggeelevatorer og platforme skræddersyet til opgaverne. I foråret testede man mobile hybridgeneratorer fra HybridGenerator. Testperioden viste en markant besparelse på diesel og CO2.

    Hybridgenerator på dansk byggeplads-HG-Pressefoto til fri redaktionel anvendelse_


    Hos TS Platform & Hejs er kvalitet, kerneprocesser, kundetilfredshed og et godt arbejdsmiljø i fokus. Med en øget miljøbevidsthed har udlejningsfirmaet i foråret 2024 testet mobile hybridgeneratorer fra danske HybridGenerator, og resultaterne taler for sig selv.

    De mobile hybridgeneratorer viste sig at være nemme at transportere, starte og drifte, hvilket har skabt glæde både hos medarbejderne og kunderne. Hybridgeneratorer arbejder kun, når batteriet skal lades op, hvilket betyder meget mindre støj, mindre udstødning og næsten lidt tid brugt på påfyldning af diesel.


    Markant besparelse på diesel og CO₂

    Mens forbedringer i arbejdsmiljøet kan være svære at kvantificere, er dieselbesparelser derimod ret konkrete. Ved at erstatte en konventionel 100 kVA generator med en COMPACT hybridgenerator, kan man opnå en dieselbesparelse på ca. 85 %.

    Testperioden viste et gennemsnitligt dieselforbrug på kun 14,8 liter pr. dag – blot 15 % af forbruget for en tilsvarende konventionel dieselgenerator ved halv belastning. Dette resulterede i en besparelse på 803 liter diesel over to uger og en CO₂-reduktion på 2.145 kg.

    Kundetilfredshed

    TS Platform & Hejs roser hybridgeneratorerne:

    - De er brugervenlige. Kunderne kan nemt betjene dem. Og så betyder det meget for os at levere grej, der understøtter arbejdsmiljøet ude på de forskellige pladser. Det skubber vores egen ide om at forbedre arbejdsmiljøet en tak ud i felten – og endelig er det jo en rigtig god bonus, at vi også ”leverer” et lille bidrag til reduktionen af CO₂-udledningen, siger adm. direktør Peter Jørgensen fra det innovative udlejningsfirma i en pressemeddelelse.

     

    Glæde hos leverandør

    Hos leverandøren HybridGenerator ApS i Nr. Lyndelse på Fyn er man da også vældig tilfredse over resultaterne hos TS Platform & Hejs:

    - Vi ser store dieselbesparelser, uanset hvor vores hybridgeneratorer arbejder. Men at spare 85 % er trods alt ikke standard. Vi ser typisk tal mellem 70 – 85 % besparelse, men det kommer jo helt an på opgaven. Jo mere tid en konventionel generator bare står og brummer, des større er besparelsen med en hybridgenerator, for her kører motoren kun, når batteriet aflades til under 30 % og skal oplades igen.  

    Anbefalede artikler