<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Hero
Annonce

Digitalisering hjælper byggeriet med at ramme mål for bæredygtighed

  • Byggeriets udvikling
  • IT og ny teknologi
  • 2021-08-13
  • | Af Tim Panduro
  • Ajour System vil sammen med en række partnere skabe en banebrydende digital platform for dokumentation af bæredygtighed på byggeprojekter.


    Når det i 2023 bliver lovpligtigt for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen at dokumentere bæredygtigheden i byggerier og nyindretninger over 1.000 kvadratmeter, står branchen med en udfordring – for selv om man er vant til certificering, kvalitetskontrol og dokumentation, er det sin sag at lave en komplet bæredygtighedsdokumentation, der omfatter alle materialer og arbejdsprocesser.

    Problemstillingen har vakt Ajour Systems opmærksomhed. Virksomheden er en pioner inden for  digitale løsninger til blandt andet kvalitetssikring, BIM, byggestyring og logistik –  så bæredygtighedsdokumentationen ligger som et naturligt interesseområde for den erfarne leverandør af digitale løsninger til bygge- håndværks- og arkitektbranchen.


    BIM


    - Selv om det først bliver lovpligtigt fra 2023, vil vi gerne komme det i forkøbet og udvikle et system, der letter både dokumentationen og overblikket i indsamling af data til bæredygtighed, siger Asmus Larsen, der er Head of department for sales & business. 


    Ajour-73

    Nyt projekt

    Ajour Systems iværksatte tidligere i år et projekt, der skal klarlægge, hvordan dokumentationskravene lettest kan honoreres. Projektet udføres i samarbejde med konstruktøruddannelsen på UCL i Odense, BUILD på Aalborg Universitet og otte brancheaktører.

    - Vi vil skære ind til benet og finde ud af, hvilke problemstillinger, der er, hvilke krav og ønsker bygherre har, og hvordan vi indarbejder dem i faserne fra projektering over udførelse og til drift og vedligehold, siger Asmus Larsen, der har stået i spidsen for de fire workshops, parterne har holdt.

    - Det er blevet tydeligt, at der mange forskellige problemstillinger i de forskellige faser. Staten har stillet en masse krav til, hvordan byggeriet skal udføres, men kun få ved, hvordan man skal få en god proces i den bæredygtige kravstillelse og indsamlingen af data. De færreste virksomheder har nok informationsmateriale i forhold til bæredygtighed, og det er en udfordring, når alle materialer i en byggeopgave skal dokumenteres for alt fra affaldssortering, afgasning til co2-udledning og lignende. Nogle aktører kan lave overslagsberegninger, men de præcise data er stadig en mangelvare, siger Asmus Larsen.

    Model klar i det nye år

    Trods kompleksiteten forventer Asmus Larsen, at Ajour System kan have en foreløbig testmodel klar ved årsskiftet.

    - Vi vil hjælpe vore kunder med at få og genbruge data. Det stiller krav til, at vi arbejder standardiseret, skaber koblinger fra de forskellige datakilder og får tilpasset styringsværktøjerne til at håndtere de forskellige funktioner, siger Asmus Larsen, der forventer at have en testmodel klar til i primo 2022.

    - Det er komplekst. Men vi er pionerer i Danmark med kunder inden for alle områder af bygge- håndværks- og arkitekt- og ingeniørbranchen, så vi kender deres problemstillinger, og vi har god erfaring med at tilpasse vore systemer til skiftende krav. De senere år har kvalitetssikring været i fokus. Det område stiller store dokumentationskrav, så vi har stærke erfaringer med, hvordan man får komplekse krav til dokumentation oversat til brugervenlige systemer.

    6
    Anbefalede artikler