<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
gjensidige

Derfor tøver mange husejere med solceller

  • Materialer og Løsninger
  • Byggeriets udvikling
  • Tag og Facade
  • Virksomhedsnyt
  • Energi og Energioptimering
  • Målbar bæredygtighed
  • 2024-05-02
  • | Af Redaktionen
  • Solanlæg er steget med næsten 20% hos private, men en betydelig del af husejere tvivler på økonomien i solenergi, viser undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og NRGi.

    Med stigende energipriser og en voksende bekymring for klimaet er antallet af mindre solcelleanlæg hos private vokset fra 106.000 i 2022 til 126.000 i 2024. Det er en stigning på cirka 20 %. Energistyrelsen har trukket disse tal fra Energinet for forsikringsselskabet Gjensidige og NRGi. Til trods for denne stigning er interessen for at producere egen grøn strøm stadig høj blandt danskerne.

    Stigende energipriser og et øget fokus på at mindske klimabelastningen har været medvirkende til, at antallet af mindre solcelleanlæg, der primært er opstillet hos private, er steget fra 106.000 i 2022 til 126.000 i 2024. En stigning på næsten 20 %.  

    Det viser tal fra Energinet, som Energistyrelsen har udtrukket for Gjensidige og energiselskabet NRGi.  Men trods den store stigning i solcelleanlæg på få år, så er interessen blandt danskerne for selv at producere grøn strøm langt fra kølnet af.  

    I den nye undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og NRGi, svarer hele 45 % af de adspurgte private husejere, at de godt kunne forestille sig at installere solceller på huset. Men en tredjedel svarer også, at de ikke tror på, at der er en økonomisk fordel i solceller og derfor ikke går videre i at få en solcelleanlæg.

     

    Ifølge Bo Halm Andersen, energikonsulent hos NRGi, er den økonomiske usikkerhed omkring solceller forståelig, men det er værd for husejerne at undersøge nærmere.

    - Der er flere fordele ved at investere i solceller, også når vi tager de økonomiske briller på. Når du producerer din egen elektricitet fra solceller, kan det først og fremmest dække en del af dit eget strømforbrug, og det vil alt andet lige resultere i en lavere elregning.

    - Man skal også huske på, at installationen af et solcelleanlæg har en positiv effekt på boligens energimærke. Så hvis du på et tidspunkt ønsker at sælge din bolig, vil du have en ejendom, der er attraktiv på boligmarkedet, da solceller er med til at sænke energiomkostningerne på huset. Og det er noget, som boligkøbere i stigende grad holder øje med. Så samlet set er der både miljømæssige og økonomiske fordele ved at investere i solceller, forklarer Bo Halm Andersen i en pressemeddelelse.

    Lene Rasmussen, skadedirektør hos Gjensidige, påpeger også den betydelige miljømæssige fordel ved solcelleanlæg:

    - Selvom private solcelleanlæg ikke kan stå alene i forhold til at nedbringe vores samlede CO2-udledning, så er det enormt positivt, at der er så mange, der gerne vil bidrage med helt konkrete tiltag som eksempelvis solcelleanlæg.

    YouGov solcelleundersøgelse for Gjensidige

    YouGovs undersøgelsen er foretaget blandt 436 repræsentativt udvalgte husejere over 18 år i februar 2024.

     

    Kunne du tænke dig at have få solceller installeret på din bolig?

    Ja

    46%

    Nej

    42%

    Ved ikke

    12%

     

    Hvad afholder dig fra at ville have solceller?

    Base: Husejer – ønsker ikke solceller

    184

    Jeg mener ikke, jeg får en økonomisk fordel ud af det

    34%

    Det er for dyrt

    23%

    Det er ikke muligt at opsætte på min bolig

    19%

    Det er ikke æstetisk nok

    15%

    Jeg ved ikke nok om solceller

    14%

    Regler/lovgivning forhindrer mig i at installere solceller

    6%

    Andet

    10%

     

    Anbefalede artikler