Annonce
Der kan være guld på toppen af ejendommen
Når tagboliger og knopskydninger gribes rigtigt an, kan de blive en løftestang for hele ejendommen. Hos rådgivningsvirksomheden Ingemann Fischer hjælper man boligforeninger med at omsætte ideer til gennemtænkte løsninger.
I mange boligforeninger ligger der et stort uudnyttet potentiale lige over hovedet på beboerne. Uudnyttede loftsrum, ældre tagkonstruktioner og ejendomme med mulighed for knopskydning eller tagboliger kan i de rigtige tilfælde omdannes til nye boliger, bedre økonomi og en markant værdiforøgelse.
For en boligforening handler det sjældent kun om flere kvadratmeter. Det handler om at tænke strategisk: Kan projektet være med til at finansiere nødvendige arbejder? Kan nyt tag, facadeistandsættelse, vinduer, energiforbedringer eller altaner tænkes sammen med udviklingen? Og kan foreningen få flere beboere til at bidrage til de fælles udgifter?
Nye boliger kan skabe indtægter, forbedre økonomien og bidrage til, at anbefalede arbejder fra vedligeholdelsesplanen bliver realiseret i én samlet proces. På den måde kan udvikling og vedligehold gå hånd i hånd.
Arkitekt- og rådgivningsvirksomheden Ingeman Fischer har stor erfaring med udvikling af eksisterende ejendomme, herunder knopskydninger, tagboliger og udnyttelse af tagrum. Her oplever man, at mulighederne igen er blevet mere interessante — særligt i København, hvor myndighedsdialogen på blandt andet brandområdet i flere tilfælde ikke længere opleves helt så fastlåst som tidligere.
Før bestyrelsen kan træffe beslutning, skal der skabes et kvalificeret grundlag: Hvad kan lade sig gøre? Hvad kræver det teknisk? Hvilke arbejder kan sammentænkes? Og hvordan skaber projektet størst mulig værdi for hele foreningen?
Ingeman Fischer samler de væsentlige rådgivningsdiscipliner in house. Arkitekter, konstruktionsingeniører, brandrådgivere og byggetekniske rådgivere arbejder sammen fra begyndelsen. For boligforeningen giver det én samlet rådgiver, ét koordineret projektgrundlag og en mere effektiv proces.
Når der bygges i højden, bør tilgængelighed tænkes med fra start. I samarbejde med Elevator CPH rådgives om elevatorløsninger, der skaber bedre adgang for alle og fremtidssikrer ejendommen.
For mange boligforeninger kan værdien altså ligge på toppen. Spørgsmålet er, om den bliver opdaget — og omsat til en løsning, der styrker ejendommens økonomi, tekniske stand og fremtidige attraktivitet.
Hos Ingeman Fischer hjælper man boligforeninger med at afklare potentialet og omsætte idéer til robuste, bygbare og myndighedsmæssigt gennemtænkte løsninger.
Det får boligforeningen ud af det
- Nye boliger og bedre økonomi
- Mulighed for at sammentænke renovering og udvikling
- Én samlet rådgiver med arkitektur, konstruktion, brand og energi in house