<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
44bdce43-bec4-478f-b98a-03ecbd18f96f

”For os har trafiksikkerheden altid første prioritet. Og så accepterer vi, at vi skal bruge flere ressourcer på vejreparationer efterfølgende,” siger Michael Ebbesen, områdechef i Vejdirektoratet.

Den lange vinter øger behovet for vejreparationer

  • Anlæg
  • Veje og Infrastruktur
  • Varevogne og Transport
  • 2026-02-23
  • | Af Redaktionen
  • | Fotos: Vejdirektoratet


  • Frost, tø og salt slider på asfalt og kørebaneafmærkning. Efter en hård vinter prioriterer Vejdirektoratet akutte reparationer af slaghuller og vejstriber.

    Når vintervejret slipper sit tag, bliver konsekvenserne synlige på det danske vejnet: Slaghuller i asfalten og nedslidte kørebaneafmærkninger. Kombinationen af nedbør, frost, vejsalt og snerydning belaster vejbelægningen markant og øger behovet for vedligehold og reparation i foråret. Ifølge Jakob Svane, adm. direktør i Asfaltindustrien, er det ikke nødvendigvis mængden af sne alene, der afgør sliddet.

     

    – Vinteren er generelt bare hård for vejene. Det er kombinationen af meget nedbør og frost, som giver problemer, udtaler han i en pressemeddelelse.

     

    38c58402-3d47-4167-8d32-a8ea94280936I vintre med meget sne er det nødvendigt at bruge meget salt på vejene og snerydde bl.a. sneplove. Det slider meget på vejbelægning og kørebaneafmærkninger, ifølge Jakob Svane fra Asfaltindustrien.

     

    Frost/tø-cyklus skaber slaghuller

    Især skiftende temperaturer med gentagne frost/tø-cyklusser er kritiske for asfaltens holdbarhed.

     

    – Vintre, hvor det skiftevis tør og fryser, fører ofte til flere slaghuller. De opstår nemlig, når der siver vand ned i revner i vejen. Når det så fryser igen, udvider vandet sig og kan sprænge huller, som forværres yderligere af tung trafik. Vintre, hvor det derimod sner meget, er det nødvendigt at bruge meget salt på vejene og foretage snerydning med bl.a. sneplove, hvilket slider meget på vejbelægning og kørebaneafmærkninger som vognbanelinjer, kantlinjer, pile, stoplinjer og fodgængerfelter, forklarer Jakob Svane.

     

    Salt og mekanisk påvirkning fra snerydning er dermed en væsentlig årsag til slid på både asfalt og vejstriber.

     

     

    745977af-1b06-47fe-93bf-3d76cd26bcf0”I dag bruger vi plove med gummi- eller keramisk skær, da de ikke er lige så hårde ved vejene,” siger Michael Ebbesen fra Vejdirektoratet.



    Sneplove med stålskær bruges sjældent

    For omkring 15 år siden begyndte Vejdirektoratet at udfase sneplove med stålskær, da de slider hårdt på både vejbelægning og kørebaneafmærkning. I dag anvendes primært plove med gummi- eller keramiske skær.

     

    – I dag bruger vi plove med gummi- eller keramisk skær, da de ikke er lige så hårde ved vejene. Der er dog tidspunkter, hvor vi er nødt til at bruge plove med stålskær. Derfor har vi 13 plove med stålskær opmagasineret på udvalgte lokaliteter, men det er sjældent, at vi er nødt til at bruge dem, siger Michael Ebbesen, områdechef i Vejdirektoratet.

     

    Stålskær tages i brug under særlige forhold:

     

    – Vi bruger stålskær i særlige situationer, hvor sneen er blevet pakket helt tæt og kørt til is af trafikken, og der samtidig er meget lave temperaturer. Vejsalt stopper nemlig med at virke, når frosten når ned omkring 20 minusgrader, og så er stålskæret det mest effektive til at bryde isen op, forklarer han.

     

    7c73cfa2-0883-4318-88cc-8ee91180f150"Når vinteren slipper sit tag, ser vi frem til at opfriske vejene med nye striber – men den hårde vinter og det øgede slid betyder også, at der kan være øgede omkostninger til kørebaneafmærkning," siger adm. direktør Jesper Wraae-Bess.



    Trafiksikkerhed prioriteres over slid

    Hos Vejdirektoratet vejer trafiksikkerheden tungest – også selv om det medfører øget slid og flere efterfølgende reparationer.

     

    – For os har trafiksikkerheden altid første prioritet. Så selvom vi ved, at vores glatførebekæmpelse slider på vejene, så gør vi det, der skal til, for at sikre trafikanterne. Og så accepterer vi, at vi skal bruge flere ressourcer på vejreparationer efterfølgende, siger Michael Ebbesen.

     

    Reparation af slaghuller og genopretning af vejstriber er blandt de højest prioriterede opgaver i foråret.

     

    – Reparation af slaghuller og vejstriber er nogle af de opgaver, der har meget høj prioritet, da de er vigtige for trafiksikkerheden. Slaghuller er derfor en af de opgaver, vi ikke altid kan udsætte, til vejret er bedre, men er nødt til at reparere akut,” siger han.

     


     

    Øget aktivitet i kørebaneafmærkning

    Den hårde vinter kan også mærkes hos entreprenører og leverandører inden for vejvedligehold.

     

    – Hos Saferoad Services varetager vi som leverandør til Vejdirektoratet og landets kommuner vedligeholdelsen af kørebaneafmærkningerne på det danske vejnet. Når vinteren slipper sit tag, ser vi frem til at opfriske vejene med nye striber – men den hårde vinter og det øgede slid betyder også, at der kan være øgede omkostninger til kørebaneafmærkning, siger adm. direktør Jesper Wraae-Bess.

    Anbefalede artikler