Annonce
Den digitale byggeplads betaler sig selv hjem
OakSystem er en digital platform til energistyring, der både kan reducere byggestrømsforbruget og levere dokumentationen, som DGNB-certificerede byggepladser kræver.
Flere og flere byggepladser drives efter DGNB, hvor en bæredygtig byggeplads kræver dokumentation af energi- og ressourceforbrug. Samtidig har de færreste projekter afsat penge til digitalisering. Begge dele kan løses med ét system, lyder vurderingen fra teknologivirksomheden ConneX, der står bag platformen OakSystem.
Strøm er ofte det første sted, værdien viser sig. OakSystem er bygget til bi-måling og opdeler forbruget på skurby, kraner, belysning, varme og udtørring. Det gør hurtigt synligt, hvad der kører unødigt, og en stor del af forbruget ligger typisk uden for arbejdstid. Med fjernstyring kan pladsen reagere, før det vokser sig dyrt.
Netop den opdeling er svær at komme udenom, når strømmen skal dokumenteres på flere områder til en DGNB-certificering. Dermed bliver det driftsværktøj, der sparer penge i hverdagen, det samme system, der leverer dokumentationen.
– Data er først værdifulde, når man kan reagere på dem, og det er det, der gør forskellen i praksis, siger direktør Michael Hermansen, ConneX.
Også efter projektet har tallene værdi. Historik om maksimalt forbrug giver et præcist grundlag for at dimensionere byggestrøm på kommende projekter, med mindre tavler og kabler til følge. Samtidig er forbrugsdata råmateriale til at optimere fremtidige byggeprocesser, og de virksomheder, der har styr på data i dag, står stærkere, efterhånden som AI vinder frem i byggeriet.