<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
dm-i-skills-vinder

Andreas Sparre vandt guld til DM i Skills. Nu er han udtaget til WorldSkills i Lyon, Frankrig

Den 21-årige tømrer Andreas skal til WorldSkills

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Uddannelse og Rekruttering
  • Tag og Facade
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Træ
  • 2024-05-22
  • | Af Redaktionen
  • Andreas Sparre Højsted skal repræsentere Danmark ved WorldSkills for unge håndværkere. Den unge tømrer færdiggjorde sin uddannelse fra NEXT Uddannelse København i 2023 og arbejder nu hos Gl. Holte Tømrer Aps.

    For under en måned siden blev Andreas Sparre Højsted fra Tårnby fejret som Danmarks bedste unge tømrer ved DM i Skills 2024. Nu er han udtaget til at være en del af det danske Skillslandshold, der skal konkurrere i tømrerfaget ved WorldSkills i Lyon, Frankrig, fra den 10.-15. september. Forberedelserne er allerede i gang, og Andreas deltager blandt andet i tre weekend-camps med Skillslandsholdet denne sommer.

    - Jeg er både stolt og beæret over tilliden, og jeg tager imod muligheden, fordi det er sjovt og en oplevelse for livet. Det bliver spændende at skulle af sted, og jeg er spændt på de andre deltageres niveau. Der er mange informationer og meget praktisk, jeg skal have styr på i den kommende periode, siger Andreas Sparre Højsted i en pressemeddelelse.

    Ved Skills-konkurrencerne konkurrerer unge håndværkere og elever fra erhvervsuddannelserne i de forskellige fag. Danmark stiller op i 19 fag ved WorldSkills, og Andreas repræsenterer Danmark i tømrerfaget. Her skal han dyste mod unge tømrere fra hele verden om guldet.

    Læs også:

    Skills giver byggebranchen de livsvigtige forbilleder

    dm-i-skillsAndreas Sparre Højsted til DM i Skills, hvor han vandt guld.

    Andreas vil gå ‘all-in’ i Lyon

    Andreas blev færdig med sin tømreruddannelse på NEXT Uddannelse København, hvor svendeprøven kom i hus i september sidste år. Han arbejder nu som tømrersvend hos sin tidligere læreplads Gl. Holte Tømrer ApS.

    Egentlig var det lidt tilfældigt, at Andreas valgte tømrerfaget. Et familiemedlem foreslog det, og kort efter begyndte han på grundforløbet. Og det var en succes.

    - Jeg blev hurtigt passioneret for faget. På uddannelsens hovedforløb begyndte jeg at gå meget op i de ting, jeg lavede og afleverede, og jeg fik gode karakterer. Det er helt klart også mine styrker; præcision, ‘finish’ og tegneteknik, mens min udfordring nok er hastighed. Det er noget, jeg skal arbejde med op til WorldSkills, for tidspresset er stort under en konkurrence, fortæller Andreas Sparre Højsted.

    Ikke desto mindre har Andreas tænkt sig at gå ‘all-in’ ved WorldSkills i håbet om at tage guldmedajlen og kunne kalde sig verdens bedste unge tømrer.

    Worldskills bliver afholdt hvert andet år, og mesterskabet i 2024 er nummer 47.

     

    Anbefalede artikler