De store spillere skal på banen, hvis genanvendelse skal vinde frem i byggeriet

Genbyg har meter efter meter af genanvendelige byggematerialer som døre og vinduer på deres lager på Amager landevej. Foto: Tim Panduro

Upcycling, design for dissambly, grønne regnskaber og livscyklusanalyser. Plusordene står i kø i byggebranchen, og mange af dem omfatter genanvendelse af byggematerialer.

 

Det ser pænt ud på papiret i en tid, hvor verden skriger på løsninger, der kan reducere ressource- og klimabelastningen. Men i virkeligheden kniber det lidt for branchens store aktører at omsætte ordene til konkrete projekter.

 

Det oplever i hvert fald Tom Jørgensen, der sammen med medejer Jesper Holmberg har drevet Genbyg gennem 25 år. Amagervirksomheden udbyder brugte byggematerialer, bygningsdele, køkkenelementer og enkelte møbler, der hentes fra privatpersoner samt nedrivnings- og renoveringsprojekter.

 

–  Vi oplever ikke den store interesse fra B2B-kunder. Det er stadig hr. og fru Jensen, smedemesteren og de små privatskoler, der kontakter os for at få noget særligt, siger Tom Jørgensen.

 

–  Hvis der skal ske noget for alvor, er det nødvendigt, at de store kommer med. Det er klart, at der opstår en skævhed, hvis vi får 100.000 tegl fra en nedrivning, som vi så kun kan sælge i bunker af 15-20 stykker, når en privatkunde skal reparere på sit tag.

 

At genbrugsvarer fra en nedrivningssag overhovedet havner på genbrugsmarkedet er ikke en selvfølge, fortæller Tom Jørgensen. Selv om nedbrydningsbranchen har øget fokus på grønne løsninger, oplever han, at udviklingen går for langsomt – og nogle gange i den forkerte retning.

– Der er masser af nedrivninger, der foregår på samme måde som for 25 år siden. Ting bliver flået ud af bygningerne uden hensyn til, om de kan genbruges. Vi oplever nogle gange, at det er blevet mere vanskeligt for os at få lov til at komme forbi, for hvis nedriverne ringer til os, kan det antyde, at de ikke har styr på tingene. Da vi begyndte, genbrugte man ikke, men nedriverne ville gerne have en skilling for tingene, og derfor kontaktede de os, siger Tom Jørgensen.

 

Butikken på Amager Landevej ser flest private kunder og mindre, specialiserede virksomheder – mens de store kunder er mere sjældne. Foto: Tim Panduro

 

 

Flere standardbyggerier

Rundt om i Danmark står flere prestigeprægede byggerier, der er bygget med genanvendte eller upcyclede materialer. Det er fint, mener Tom Jørgensen, men der er behov for at tænke genbrug ind i det almindelige byggeri for at det skal batte.

 

–  Der kan være  udfordringer med krav til dokumentation. Man kan begynde med de lavthængende frugter, hvor dokumentationen og deklarationerne allerede findes. Meget af det, der ryger ud fra bygninger, er 10-20 år gamle loftsplader, vvs-installationer og el-installationer, der burde være relativt lette at genanvende. Så hvis man kunne bygge 10 standardhuse med 50 genbrugsdøre i, ville vi være kommet langt, siger han og drager en sammenligning til en madmæssig omvæltning, der blev drevet af en stor aktør.

 

–  Københavns Kommune lavede et markant skift til økologisk mad på alle institutioner, og det skabte et marked. Jeg kunne forestille mig noget af det samme, hvor man for eksempel byggede et plejehjem, hvor man genbrugte almindelige bygningselementer for at vise, at det kunne lade sig gøre.

 

Tom Jørgensen ser da også takter i den retning. Ifølge ham har flere pensionskasser vist interesse for at genanvende almindelige bygningsdele, og Novo har også for nyligt genbrugt loftsplader, uden at det var en del af at prestigeprojekt.

 

–  Men der er stadig lang vej. Hvis vi skal eskalere det, skal de store spillere med. Det er der, det store, lange og seje træk skal tages, siger han og stiller et konkret forslag.

 

– Jeg er stor fortaler for, at udbud laves i to, så der både kan bydes ind på køb af materialer fra en nedrivning og på selve nedrivningsopgaven. Det vil kunne sikre, at de ting, der reelt er et marked for, vil kunne tages pænt ud af en bygning.