Bæredygtighedschef: Genbrug af materialer kræver holdningsændringer og nye tiltag

Når en bygning skal totalrenoveres eller rives ned, medfører det et kæmpe spild af materialer. Selv om affaldssortering og genanvendelse til nye formål i en del år har været standard – og i høj grad lovreguleret - i nedrivningsbranchen, er der nemlig stadig lang vej til, at de materialer, der fjernes fra bygningerne kan gå direkte til genanvendelse, eller upcycling eller genbrug.

Det fortæller Rasmus Krag, bæredygtighedschef hos Tscherning, der har nedrivning som et af sine hovedområder.

 

– Vores store drøm er, at bygherrer vil begyndte at stille krav om, at materialer, der har genbrugspotentiale skal tages ud med det formål for øje. Der er masser af muligheder for genbrug af blandt andet, vinduer, døre, ventilationsrør og mursten. Men nedrivningsbranchen er præget af pressede tidsplaner, og hvis materialerne skal tages ud i en stand, så de kan genbruges eller upcycles, kræver det, at det sker ved håndkraft, og det koster tid og penge, siger han.

 

Det ekstra tidsforbrug kan være en stor udfordring, hvis en bygherre skal overtales til at udtage flere materialer til genbrug – og den næste udfordring venter straks efter.

 

– I I dag er der ikke et stort marked for genbrug af materialer, så priserne afspejler ikke den udgift, der ligger i at tage materialerne ud og opbevare dem. Så vi har behov for portaler og hubs, hvor man kan købe materialer i større partier. Vi skal op i en industriskala i stedet for det nuværende hobbyagtige niveau, siger Rasmus Krag, der også peger på, at lovgivning og dokumentation halter efter på genbrugsområdet.

 

Ikke med i LCA

Det kan være svært at få miljødeklarationer på genbrugsmaterialerne – og ydermere er nedrivninger ikke medregnet i en bygnings LCA, ligesom genanvendte materialer ikke nødvendigvis kan medregnes i en bygnings krav til CO2-udledning. Samtidig er det ganske enkelt en svær manøvre at gøre op med vanetænkning og skabe nye systemer til genbrug.

 

– Der er enkelte kommuner og pensionskasser, der er gået i forvejen og prøver ting af. Men det er rigtigt svært at gå hele vejen. Man skal være sikker på forsyningssikkerheden på de materialer, man skal bruge, kvaliteten skal være i orden, der kan være forsikrings- og garantimæssige aspekter og så ligger der også en masse ekstraarbejde for dem, der skal projektere og stå for byggeledelsen, siger bæredygtighedschefen.

 

Branchen er klar – sådan da

Nedrivningsbranchen vil også opleve udfordringer, hvis der skal skabes større muligheder for genbrug i byggeriet.

 

– Vi skal have udviklet metoder og nyt teknisk udstyr. Der kan også være udfordringer i forhold til arbejdsmiljø, for vi skal ikke skabe mere tungt og nedslidende arbejde. Og så skal vi have bygherrer og lovgivere med, siger Rasmus Krag, der understreger, at de seriøse spillere i nedrivningsbranchen er klar.

– Medlemsvirksomhederne i vores brancheorganisation synes helt tydeligt, at der skal ske noget. Men rundt omkring i landet er der også en underskov af små virksomheder, for eksempel maskinstationer, der også arbejder med nedrivning. De ved ikke altid, hvad de laver, og de mindre kommuner har sjældent ressourcer til at holde øje med nedrivninger, så det er nogle gange lidt et cowboyland. Så vi håber på, at der kommer øgede krav til certificering på nedrivningsområdet, siger Rasmus Krag, der efterlyser en holdningsændring i hele samfundet.

 

– Selv om det går lidt imod min branches interesser, burde det være sværere at få en nedrivningstilladelse. Det gør lidt ondt at se en bygning i tip top stand blive revet ned. Og generelt skal vi tænke i, at ting gerne må holde. Når kontorlejemål skifter lejere, bliver lokalerne som regel skrællet totalt og alt ryger ud som affald, og når folk flytter privat, laver de ofte et nyt køkken, selv om det gamle er fem år gamle. Den slags tanker bør man nok gøre op med.