<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
undefined

Bygge- og Anlægsavisen #5 - 2024

  • 2024-10-04

    Den grønne omstilling kræver tal, men også at tallene bliver en hjælp

    I denne udgave ser vi nærmere på det faktum, at landets entreprenører og håndværkere til juli næste år skal leve op til nye, skærpede klimakrav, hvor byggeprocessen er en del af klimaregnskabet.




    Underdirektør i DI Byggeri, Elly Kjems Hove, påpeger, at man som håndværksvirksomhed ikke længere kan købe ind efter bedste pris – nu er tiden inde til at se på det klimaaftryk, som ens processer og maskinel giver – og hvordan man kan nedbringe det.

    Branchedirektør Henrik Friis og chefkonsulent Trine de Fine Skibsted fra Dansk Erhverv mener, at der skal tages hensyn til hverdagen for landets håndværkere og leverandører, så de nye krav hjælper med at få skabt en enkel, brugbar værktøjskasse frem for at man stirrer sig blind på bestemte tal. Det er Simon Heising fra Nexus Advokater enig i, og han påpeger, at den grønne omstilling i byggeriet kan medføre, at juridisk strid og nye former for bureaukrati flytter ud på byggepladsen.

    EKJs bæredygtighedschef Lotte Krusegaard Madsen mener, at fremtiden kræver mere samarbejde på tværs af virksomheder, så man automatisk deler sine data. Og koordinator i Lean Construction-netværket Morten Skaarup Jensen ser et voksende behov for, at håndværksvirksomheder undersøger deres processer og bliver klogere undervejs og reagerer på det.

    Den grønne omstilling flytter ud på byggepladsen – nu er spørgsmålet, om klimakravene kommer til at låse os fast eller åbne op for nytænkning?



    Anbefalede artikler