<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Bauhaus Foto 2
Annonce

Borgmester Erik Lauritzen og varehuschef Martin Hansen markerede åbningen ved i fællesskab at save en lægte over.

Bauhaus blæst bagover af flot velkomst

  • Virksomhedsnyt
  • 2022-07-04

    Bauhaus har netop åbnet byggevarehus nummer 19 i Sønderborg, hvor byens og landsdelens borgere tog varmt imod. Flere hundrede valgte at stå tidligt op for at deltage i åbningsfesten med konkurrencer og velkomsttale af byens borgmester.

    Allerede klokken fire ankom den første til det nye Bauhaus for at varme op med croissanter og kaffe, og inden borgmester Erik Lauritzen holdt sin åbningstale, var flere hundrede samlet i kø for at være blandt de første til de gode åbningstilbud.

     

    - Bauhaus vækster, og det er skønt at se, at flere års planlægning med at åbne et byggevarehus i Sønderjylland nu er blevet til virkelighed. Det er altid en kæmpe oplevelse for mig at åbne et nyt byggevarehus, og jeg er meget glad for den flotte velkomst her i Sønderborg, siger Mads Jørgensen, adm. dir. i Bauhaus Danmark.

     

    De første kunder klappet ind

    De første kunder i byggevarehuset fik imidlertid også en flot velkomst. De blev nemlig taget imod af næsten 100 medarbejdere, der klappede kunderne ind efter, at borgmester Erik Lauritzen og varehuschef Martin Hansen havde savet en lægte over for at markere åbningen.

     

    De store indkøbsvogne blev lynhurtigt fyldt op med alt fra hækkeklippere og havemøbler til store grill og maling på tilbud.

     

    - Alle medarbejdere har knoklet op til åbningen, så det var helt fantastisk for os at mærke den positive respons fra de mange glade mennesker, der kom for at få fat i de gode tilbud og fejre åbningen med os, siger Martin Hansen, der er varehuschef i Sønderborg.

     

     

    Kåret som bæredygtig butik

    Det knap 15.000 kvadratmeter store byggevarehus i Sønderborg er kåret som ZERObutik og dermed en del af Sønderborgs ProjectZero. For at blive en del af netværket kræver det fokus på bæredygtighed og på CO2-udledningen, ligesom man skal kunne dokumentere gennemførte energibesparelser.

     

    Udover at indføre bæredygtige tiltag i byggevarehuset, kan kunderne også få råd og vejledning i, hvordan de kan gøre egne byggeprojekter mere bæredygtige.

    Bauhaus Foto 1På pladsen foran Bauhaus i Sønderborg stod flere hundrede i kø for at være blandt de første i det nye byggevarehus.
    Anbefalede artikler