Alumeco leverer facadeløsning til nyt byggeri med høje DGNB-ambitioner
To gårdmiljøer med aluminiumsfacader indgår Trælastholmens seneste tilføjelse Orienthuset, der er opført med ambitioner om høj DGNB-certificering.
Trælastholmen nær metrostationen Orientkaj er en af de senere tilføjelser. Her har tegnestuen Arkitema tegnet Orienthuset, et kontorbyggeri bestilt af AP Pension Ejendomme og opført i totalentreprise af 5E Byg. I nabolaget slutter det sig blandt andet til Østre Landsrets splinternye bygninger.
Ambitionerne er høje for Orienthuset, der forventes at opnå den højeste DGNB-certificering, nemlig platin med udgangspunkt i både den miljømæssig, sociale, økonomiske, tekniske og procesmæssige kvaliteter.
Lang proces
En af spillerne i den proces er Alumeco, der har leveret aluminiumsfacader til de to firkantede gårdmiljøer i det store byggeri. Facaderne er så godt som færdigmonterede – og det markerer afslutningen på en lang proces, fortæller Steffen Bork, der er bygningskonstruktør og Alumecos projektkonsulent på facadebeklædningen.- Vi havde den første snak med folkene bag projektet i begyndelsen af 2020. Siden har vi ud fra tegningsmaterialet fra Arkitema i samarbejde med BGB, der er udførende på byggeriet, tilrettet efter de faktiske forhold og laver produktionstegninger, siger han.
- Kommunikationen har været meget vigtig undervejs, for der har været udfordringer og spørgsmål, der løbende har skulle afklares. Der har ofte været mange kommunikationsled, men det har fungeret godt, selv om mange hænder har været involveret.
Let at bruge
Ifølge Steffen Bork er der leveret 3300 kvadratmeter facadebeklædning. At valget er faldet på aluminium, undrer ikke bygningskonstruktøren. Flere faktorer taler nemlig for det lette materiale.- Vi har leveret facadeplader fra Stac bond. Pladen er en aluminiumkompositplade der er let og formstabil. Pladens særlige fordel er, at den fremstår med et meget rent udtryk, og man kan udføre større flader, end ved traditionelt byggeri med metalplader. I forhold til montagen hører vi fra vores kunder, at pladerne er nemme at arbejde med på byggepladsen, siger Steffen Bork, der selv har en baggrund som tømrer.
- Efter at have arbejdet med sandwichplader, kommer jeg aldrig til at arbejde med eternit eller fibercement igen. Sandwichpladerne støver ikke, når man skærer dem, og de er i det hele taget lettere at arbejde med, siger han.
Tætpakket plads
Byggeriet på Trælastholmen gav nogle praktiske logistiske udfordringer, fortæller projektkonsulenten. Området er tætpakket og præget af både store bygninger og de mange nybyggeraktiviteter – så der var ikke meget plads at tumle sig på.
- Alt materiale skal stort set bruges, når det kommer. Vi producerer pladerne efter mål, men 3300 kvadratmeter fylder en del, og det stiller store krav til logistikken, når tingene skal pakkes og være klar til brug, siger Steffen Bork, der medgiver, at det gav ekstra arbejde i forhold til at få pakket materialerne, både så de rette størrelser plader til byggeriet let kunne findes og så de enkelte delleverancer ankom med det rette materiale på de rigtige tidspunkter.
- Det var en stor udfordring, men vi fik den heldigvis løst undervejs takket være en god kommunikation, og det er endt med en rigtig god løsning, siger han.