Advarsel: Solceller på tage kræver bedre dokumentation

Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og stadig flere eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningernes arealer på, men udviklingen stiller samtidig større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis.

– Vi oplever, at solcelleanlæg i flere tilfælde etableres uden tilstrækkelig dokumentation for fastgørelse, fugttekniske forhold og belastninger. Det kan føre til utætheder, deformationer og i værste fald løsrevne anlæg med risiko for omgivelserne, siger teknisk direktør hos Bunch Bygningsfysik, Tommy Bunch-Nielsen. 

Ifølge ham bør solceller, der fastmonteres på tage, betragtes som en del af bygningen og derfor dimensioneres og udføres på samme grundlag som bygningens øvrige konstruktioner. 

– Særligt ved ballastløsninger er det afgørende at dokumentere, at konstruktionen kan optage lasten, og at isoleringen har tilstrækkelig trykstyrke. Trykskader kan føre til vandpytter på det flade tag og problemer med afvanding og tæthed, siger Tommy Bunch-Nielsen.

 

Ballast og fastgørelse påvirker tagkonstruktionen 

Ved projektering af solcelleanlæg skal der blandt andet tages højde for egenlast, ballast, vindpåvirkning og tagkonstruktionens eksisterende bæreevne. Ballastløsninger kan medføre betydelige punkt- og fladelaster på både tagdækning og isolering. Hvis isoleringen ikke har den nødvendige trykstyrke, kan den deformeres under anlægget. Det kan ændre faldforholdene på taget og skabe områder med stående vand.

Ved mekanisk fastgørelse og andre løsninger med gennembrydninger er det tilsvarende afgørende, at samlinger og inddækninger udføres med dokumenterede systemer, så tagets tæthed bevares gennem hele anlæggets levetid.

DBI-vejledning konkretiserer brandsikkerheden 

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, DBI, har udgivet Vejledning 39, der retter sig mod både solcellebranchen og tagbranchen. Vejledningen indeholder en række konkrete anbefalinger med direkte betydning for projektering og disponering af solcelleanlæg på tage.

De oprindelige afstandskrav i vejledningen ville i mange projekter reducere det tilgængelige areal til solceller markant og i visse tilfælde mere end halvere det. Det førte til kritik fra blandt andre Dansk Solcelleforening og tagpapbranchen.

Efter et udvalgsarbejde er vejledningen blevet suppleret med et rettelsesblad om afstandsforhold. Tillægget fastsætter modererede afstandskrav, som i højere grad tager hensyn til både brandsikkerhed og muligheden for at udnytte tagarealet.

Vejledningen er ikke et myndighedskrav, men den giver et billede af de hensyn, der bør indgå i projekteringen. Krav til afstande, adgangsveje og disponering kan samtidig reducere det tagareal, der reelt er til rådighed for solceller.

Vejledningen peger desuden på, at fejl i de elektriske installationer kan være en brandårsag, og at solcelleanlæg kan påvirke redningsberedskabets muligheder for at gennemføre en indsats ved brand. 

Tagpaptage under solceller skal opfylde kravene til BROOF(t2). Herudover skal der tages højde for den underliggende isolering og materialernes brandmæssige egenskaber. 
 

Risiko for fugtskader ved gennembrydninger 

Montage af solceller kan medføre fugtskader, hvis fastgørelser, kabelføringer og gennembrydninger ikke udføres korrekt.

– Der er allerede set eksempler på fugtskader i tagkonstruktioner, hvor montagen af solcellerne ikke har været tilstrækkeligt vandtæt. Det gælder især løsninger med gennembrydninger, hvor der ikke er anvendt dokumenterede systemer, siger Tommy Bunch-Nielsen.

Utætheder omkring fastgørelser kan være vanskelige at opdage, fordi solcellepanelerne begrænser adgangen til tagfladen. En mindre fejl kan derfor udvikle sig over længere tid, før skaden bliver synlig inde i bygningen. 

Samtidig kan paneler, skinner og ballast gøre det vanskeligere at inspicere, vedligeholde og reparere tagdækningen. Det stiller krav til både projektering, udførelse og den efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesplan. Forsikringsselskaber har derfor stigende fokus på solcelleanlæg på tage, fordi skader på tagkonstruktioner ofte kan blive omfattende og omkostningstunge.

 

Behov for tydeligere og sammenhængende krav 

Bunch Bygningsfysik peger samlet set på et behov for klarere og mere sammenhængende rammer for projektering og udførelse af solcelleanlæg.

– I dag håndteres forhold som fugt, statik, fastgørelse og brandsikkerhed ofte hver for sig, men i praksis er de tæt forbundne og bør behandles samlet. Der mangler en tydeligere struktur for, hvordan disse forhold dokumenteres og kvalitetssikres i projekterne, siger Tommy Bunch-Nielsen.

Han foreslår, at der opstilles mere præcise krav i bygningsreglementet, eller at der etableres fælles retningslinjer, som kan sikre et mere ensartet niveau på tværs af solcellebranchen. Det kan desuden være relevant at overveje krav til dokumentation eller certificering af montagen, så løsningerne i højere grad bliver projekteret, udført og kontrolleret som en integreret del af bygningen.

– Den grønne omstilling må ikke stå alene. Den skal følges af byggeteknisk kvalitet og langsigtet holdbarhed, slutter Tommy Bunch-Nielsen.