<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Kamera1-003
Annonce

A.E. Maskiner vil levere entreprenørmaskiner til hele Nordatlanten

  • Byggeriets udvikling
  • Nordatlantisk Byggeri
  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2022-11-02
  • | Af Frank Ulstrup

    Med en klippefyldt undergrund og et ekstremt slid på diverse maskindele har A.E. Maskiner allerede sendt massevis af reservedele til de nordatlantiske øer. Nu går man skridtet videre og satser på salg af komplette Volvo-entreprenørmaskiner.

     

    Kamera1-010
    Kamera1-020
     
     

    Med muld, sand og ler er den danske undergrund den rene barnemad for de fleste moderne entreprenørmaskiner.

    Men vender man blikket mod Nord og i særdeleshed mod Grønland, er historien en hel anden.

    Her er moder natur langt fra så let at flytte rundt med, og den klippefyldte undergrund bider fra sig i en grad, så materiellet slides med lynets hast.

    Stabile leverancer

    Men den ekstreme nedslidning er bare én af grundene til, at materielleverandøren A.E. Maskiner i Randers gennem de sidste fire år har sendt rigtig mange reservedele til Grønland, og i lange perioder har haft deres egen montør stationeret på øen.


    Det fortæller ansvarlig for lager og reservedele i A.E. Maskiner, Kasper Hougaard:

    - Derud over, har vi under Corona tiden kunnet opretholde en stabil forsyning af reservedele – simpelthen fordi vi ikke er bundet til at skulle købe ind hos en bestemt forhandler.

    Vi støvsuger verdensmarkedet, så vi altid har reservedele på lager, og så vi meget hurtigt kan få dem frem til entreprenørerne, siger han.




    Nye maskiner fra Volvo

    Dermed er den 11 år gamle virksomhed parat til at tage næste skridt i forhold til det nordatlantiske marked.

    Konkret har man ansat to nye sælgere, hvoraf den ene skal koncentrere sig om Grønland, Island og Færøerne:

    - Vi har som følge af vores tilgængelighed, rimelige priser og store fokus på god service haft meget stor succes med reservedelene. Tanken er, at vi fremover også vil tilbyde komplette Volvo-maskiner til det nordatlantiske marked, og selvfølgelig holde fast i den udstrakte service, som efterhånden er blevet vores varemærke, lyder det fra Kasper Hougaard.

    Kamera1-009


    Seks x gazelle

    Og selvom der er langt til både Grønland, Island og Færøerne, tegner alt indtil videre lovende for A.E. Maskiner, der med raketfart har etableret sig indenfor salg af både nye og brugte entreprenørmaskiner samt reservedele.


    Siden virksomheden blev etableret, er den f.eks. vokset til 45 mand og er ikke færre end seks gange kåret som gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen. Og med mere end 10.000 varenumre og 150 – 200 solgte maskiner om året, er selvtilliden da også på plads:

    Kamera1-027


    - Vi tror på, at aktiviteten deroppe er kommet for at blive, og at både lokale og danske entreprenører vil fortsætte med at efterspørge god service og hurtige leverancer. Det er jo to kvaliteter, der er helt afgørende, når man arbejder under de forhold, siger Kasper Hougaard og peger på den række af logistikpartnere, som A.E Maskiner samarbejder med:


    - De har vist sig at være i stand til at få både reservedele og komplette maskiner frem hurtigt og rettidigt - og uden at det koster det hvide ud af øjnene. Det er klart, at det er noget, man som entreprenør sætter pris på, fordi nedetid koster kassen – ikke mindst, hvis man har et helt mandskab udstationeret langt væk hjemmefra, lyder det fra Kasper Hougaard.

    Fakta:

    A.E. Maskiner blev grundlagt for 11 år siden i Randers af mekanikeren Anders Ebbesen.

    Oprindeligt var det et entreprenørfirma, men fokus skiftede hurtigt til handel med materiel og reservedele.

    A.E. Maskiner har oplevet en hastig vækst, og er seks gange blevet kåret som gazellevirksomhed af Børsen.

    Virksomheden holder til i et stort domicil ved motorvejen i Randers

    Anbefalede artikler