”Jo flere cirkulære alternativer, desto større er chancen for adfærdsændringer”
Tuborgfondet har i samarbejde med Roskilde Festival etableret Det Cirkulære Laboratorium, hvor man samarbejder med unge iværksætter-virksomheder om at udvikle fremtidens cirkulære løsninger, og vi har talt med leder af testplatformen Kristine Barenholdt Bruun, som fremhæver, at de små virksomheder er specialister inden for en niche, hvilket gør dem til attraktive samarbejdspartnere for de større virksomheder i byggebranchen.
Hvad er de overordnede udfordringer for cirkulær økonomi i byggeriet?
– Vi producerer stadig al for meget byggeaffald, og jeg mener, det er en helt bunden opgave at genanvende materialer fra byggeriet. Vi skal affaldsforebygge, og så skal vi blive langt bedre, end vi er nu, til at bevare, vedligeholde, planlægge, koordinere og indtænke hele værdikæden. Og så skal vi åbne øjnene for nogle af de startups og unge iværksættere, som står klar med nye løsninger til, hvordan vi genanvender, upcycler eller downcycler eller indfører fornybare materialer i byggeriet.
Kristine Barenholdt Bruun. Foto af David Kahr
Er der et fokus i årets lab?
– Vi hjælper unge startups med at teste deres løsninger, så længe de har en cirkulær forretningsmodel og et behov for at teste. Det kan være inden for både byggeri, mad, drikke, design, adfærd, affaldshåndtering, processer, konsulent-praksis mv. I år har vi udvidet vores fokus på test og har designet et tre-trins forløb, som alle virksomheder kommer igennem med workshop og sparring både før, under og efter test. Det håber vi vil give iværksætterne et endnu bedre afsæt til at få mest muligt ud af deres testforløb, siger Kristine Barenholdt Bruun og fortsætter:
– Ud over det har vi et kæmpe fokus på, hvordan vi gennem mødet mellem festivalens gæster og de grønne iværksættere i laboratoriet kan skabe en adfærdsændring – både på Roskilde Festival, men også i samfundet generelt. Vores tese er, at jo flere gange du bliver udsat for cirkulære alternativer til den konventionelle løsning, du ellers ville bruge derhjemme, jo større er chancen for, at det i sidste ende vil påvirke dine valg – både som forbruger og på den måde, du engagerer dig på i samfundet..
Er der et stort skel mellem små iværksættere i byggebranchen og de store spillere?
– Ja, det er der selvfølgelig, og en stor del af det skel skyldes helt naturlige faktorer som ressourcer, netværk og erfaring, hvor de store spillere har en fordel. Til gengæld er de små virksomheder rigtig dygtige til at specialisere sig inden for en niche, hvilket gør, at også de store virksomheder har brug for at samarbejde med de små for at nå i mål med den grønne omstilling.
Hvordan overkommer man det skel?
– En af de ting, som kan være med til at gøre skellet mindre, er at man som lille virksomhed får opbygget et stærkt netværk i hele branchens økosystem, og at man samtidig virkelig får overvejet sine muligheder for samarbejder – både med andre startups, med underleverandører eller større spillere. Og så er det selvfølgelig som lille spiller vigtigt at blive ved med at teste, indsamle viden og blive klogere – både på sin egen løsning – men også på andres. De store spillere derimod skal huske, at de ikke nødvendigvis har al specialviden inhouse, og derfor bliver de nødt til at holde sig opdateret på, hvad der rør sig blandt de mindre virksomheder og også prioritere en vis risikovillighed i forhold til at turde indgå samarbejder.
Er byggebranchen konservativ eller er det andre ting på spil, som modvirker grøn innovation?
– Byggebranchen har traditionelt været konservativ men det er min oplevelse, at der er mange forskellige faktorer på spil, som kan modvirke grøn innovation i branchen. Det kan både handle om økonomiske incitamenter, manglende uddannelse og lovgivningsmæssige udfordringer eller standarter og krav. Jeg oplever også en lidt fragmenteret værdikæde med en hel masse aktører, som skal samarbejde tæt for at nå i mål med den grønne omstilling, og det er selvfølgelig en udfordring, som kræver ekstra opmærksomhed.
– Men jeg oplever nu også, at der er en stigende opmærksomhed på bæredygtigt byggeri og en stor anerkendelse af, at vi har brug for cirkulære løsninger. Og også at behovet for grøn omstilling generelt har skabt et øget fokus på, hvad de små virksomheder kan af specialiserede ting, som kan gøre omstillingen lettere.
Hvordan kommer man generelt fra ide til udførelse?
– Der er mange religioner i forhold til, hvordan man bedst skaber det helt rigtige forløb, men uanset hvilken af dem, man sværger til, så kan jeg ikke sige nok gange: test, test test! Mange af vores virksomheder kommer tilbage og tester både 2. og 3. gang. De opdager i første test, at de skal hjem og skrue på nogle ting, og så er det jo lige så vigtigt at teste igen, når den proces er færdig, så man igen kan få nogle data på, hvordan de ændringer, man har lavet, fungerer.
Hvilke virksomheder fra sidste år har taget et stort skridt videre - hvem kan du fremhæve?
– Vores virksomheder har arbejdet benhårdt med at omsætte deres testresultater til handling det seneste år. Fælles for dem alle sammen er, at testen har givet dem indsigter, som de ikke havde forinden, og som de har handlet på efterfølgende. For eksempel oplevede Plastic Projects, som genanvender plast som byggemateriale, at deres vores plader var for tynde og bøjede over tid. På baggrund af forløbet med Det Cirkulære Laboratorium sidste år har de så efterfølgende udviklet en ny produktionsmetode, som har gjort det muligt at producere både bjælker og tykkere plader.
