<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
P5150170_1920

Test af Milwaukee Packout-sæt: Hårdført organiseringsredskab

  • Værktøj
  • Byggepladsen
  • Test af værktøj, varevogne og udstyr
  • 2020-10-26
  • | Af Alexander Tengbjerg

    Milwaukees Packout sæt er konstrueret i et hårdført materiale for maksimal holdbarhed på byggepladsen. Med en kapacitet på 113 kg og stålforstærkede hjørner, har man et fleksibelt organiseringssystem, der kan klare det hårde liv på byggepladsen.

    P5150174_600



    Det var Vig Enterprise, der fik lov at teste Milwaukees Packoutsæt, der består af en række opbevaringskufferter og en trolley så det hele let kan transporteres rundt på byggepladsen. Allerede på vej op til byggesagen, en lejlighed på fjerde sal i København, kunne man høre de store bump gennem opgangen. Fra Vig Enterprises side sørgede man for at behandle systemet så groft som muligt.

     

    - Vi skal jo se om det lever op til forventningerne, fortæller en smilende Anders Larsen, der er uddannet murer og projektleder hos Vig Enterprise.

     

     

    Bygge- & Anlægsavisens udsendte rapporter formåede også at teste systemet, da han havde glemt at låse kufferten fast til trolleyen, hvilket resulterede i at kufferter og en kap- geringssav tog hele turen ned af trapperne. Igen viste Pack Out systemet, til journalistens store held, at det sagtens kan klare den slags udfordringer.

     

    - Det er da et dejligt system, der gør det muligt at organisere både værktøj, søm og skruer. Alt er solidt konstrueret uden at det er alt for tungt. Selve trolleyen er også i en god kvalitet, og man oplever desværre at de her opbevaringsløsninger kan være lidt vakkelvorne. Men alt her lugter af kvalitet. Samtidig fungerer låsesystemet helt upåklageligt. Det kan næsten ikke være lettere, fortæller Anders, med et afsluttende hovedryst hen mod journalisten.

     

    - Den egner sig også rigtig fint til varevognen og byggepladsen og man får helt lyst til at organisere tingene bedre når man har sådan et system, der samtidig beskytter ens værktøj mod regn og byggepladsens skidt og møg, afslutter Anders.

     

    Tekniske specifikationer:

    Milwaukee Packout trolley med kufferter

    IP65-beskyttelse mod tung regn og snavs

    Metal-forstærkede hjørner

    Metal-forstærkede låseområde

    Kapacitet: 113kg

    Hjul: 228mm




    P5150144_1920


    Tak til Vig Enterprise

    Vig Enterprise sætter det gode håndværk og totalløsninger i højsædet. Teamet bag Vig Enterprise råder over hele håndværkspaletten og klarer alt inden for el, vvs, tømrer og murerarbejde. En af kernekompetencerne er herudover en grundig planlægning og rådgivning, hvor kunderne inddrages i alle projektets faser, så de ender med lige det resultat de ønskede sig.

    Anbefalede artikler