<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Skån miljøet og spar penge på opvarmningen

  • 2020-01-06

    Der er flere måder, du kan opvarme din bolig på, uden at du belaster miljøet særlig meget. Som et led i den fælles grønne omstilling, så er det med opvarmning af boliger en post, hvor der virkelig er meget godt at hente i forhold til miljøet.

    Vedvarende energi og miljøvenlig opvarmning er vejen frem, når det gælder om at skåne naturen og miljøet mest muligt.


    En af de energikilder, som scorer højest på sådan en skala, er jordvarme. Som i øvrigt også er en meget billig varmekilde.


    Hvad er jordvarme?

    Når du bruger jordvarme til opvarmning af brugsvand og gulvvarme, så udnytter du den varme, der naturligt er i vores undergrund. Når du graver ned under jordens frostgrænse - hvilket er omkring to meter ned - så vil jorden have en ret konstant temperatur på omkring fem grader.


    De fem grader er naturligvis ikke tilstrækkeligt til at varme hverken et hus eller det varme vand op med. Men ved hjælp af en særlig væske kan de fem grader være nok til at skabe vand, som er varmt nok til det.


    Hvordan anlægges jordvarme?

    Når der skal anlægges jordvarme, så kræver det en del plads på din grund. Der skal nemlig graves mange meter jordvarmeslanger ned i jorden i cirka en meters dybde. Det drejer sig om hele 300 meter jordslange, så det kræver noget plads.


    Desuden har du brug for en jordvarmeunit. Sådan et jordvarmeanlæg kan godt fylde en del, så det skal der også være plads til.


    Hvad koster det at få installeret jordvarme?

    Det er dyrt at få installeret jordvarme. Ret dyrt faktisk. Det koster typisk et sted imellem 150.000 og 200.000 kroner med det hele. Det er noget af en investering, men til gengæld er det meget billigt i drift. Det er nemlig stort set gratis, når først det kører. Det koster selvfølgelig noget i el, da der er nogle pumper, der skal sende det varme vand rundt.


    Derfor må du betragte den udgift som en langtidsinvestering. Selvfølgelig er det en stor sum til at begynde med, men set over en årrække, så udligner det sig. Når etableringsudgiften en dag er betalt ud, så har du stort set gratis varme og varmt vand.


    Desuden belaster det stort set ikke miljøet, at du bruger varme.


    Det er en VVS’er, der skal montere og installere jorvarmeanlægget

    Måske er der dele af arbejdet, som du kan udføre selv, men ellers er det en dygtig VVS’er, som du skal have fat i, når alt det praktiske i forhold til montering og installation af jordvarmen skal ordnes.


    Det er altid klogt at indhente nogle forskellige tilbud, når du skal hyre en fagmand. Du kan for eksempel få tre uforpligtende tilbud på etableringen af dit jordvarmeanlæg. Så kan du stille og roligt kigge tilbuddene igennem og vurdere, om du skal benytte dig af et af dem.


    Det kan jo være, at der er noget, der tiltaler dig mest ved et af tilbuddene. Hvis ikke, så kan du jo altid bare indhente nogle andre tilbud.


    De bedste forudsætninger for jordvarme

    Rent praktisk kræver jordvarme, at du har en stor grund, hvor der er plads til de lange slanger. Det forudsætter også, at du enten har eller får installeret gulvvarme i huset.


    Økonomisk kan det bedst betale sig, hvis du bor et sted, hvor du ikke kan få fjernvarme. Der er størst gevinst at hente, hvis du i forvejen har oliefyr eller elvarme som varmekilde.


    Kan du svare positivt på disse forudsætninger, så vil du med stor fordel både økonomisk og miljømæssigt begynde at se dig om efter et godt tilbud på etablering af jordvarme - og efterfølgende en god anlægsgartner. Det bliver et større projekt, men det lønner sig på flere måder på den lange bane.


    Når haven skal genetableres

    Efter så omfattende et gravearbejde så kan haven godt være et temmelig sørgeligt syn. Derfor venter der dig et større arbejde for at få genetableret din have. Det kan være, at jorden skal udjævnes og eventuelt tromles, for at den kommer til at blive klar til at få lagt græs på. Det kan være, at du har andre planer i forhold til det areal, måske noget med nogle niveauforskelle.


    Hvis du vælger at få planeret et større jordstykke, så kan det jo være, at du udnytter det til at få lagt nogle fliser. Det ville jo være at slå to fluer med ét smæk.


    Måske kan du selv helt eller delvist få lagt grus, sand og fliser på. Det kan også godt være, at du beder en fagmand om at klare hele processen. Så ved du, at det bliver gjort ordentligt og holdbart.


    I forhold til, hvad det koster at få anlagt jordvarme, så er prisen på havefliser og lægningen af dem jo ikke det store. Desuden vil du kunne glæde dig over at have en skøn terrasse og eventuelt en havegang, som bare spiller.

    Anbefalede artikler