<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Ny mobilapp fra Fischer: Nemt at finde de rigtige skruer og plugs

  • Byggepladsen
  • IT og ny teknologi
  • Værktøj
  • 2020-01-02

    Nu kræver det bare et par tryk på telefonen at finde de rigtige skruer og byggematerialer. fischer lancerer nemlig fischer Professional App, som gennem fire enkle spørgsmål finder frem til hvilket produkt, der er det rette til dit projekt.

    Samtidig forenkler appen dokumentationsprocessen, fordi man hurtigt og nemt kan tjekke, om produktet lever op til ETA-certificeringskravene på byggeriet.

     

    – Med appen gør vi livet lidt nemmere, når du står i håndværkerbutikken eller på byggepladsen og skal have fundet den rigtige skrue. I stedet for at skulle læse beskrivelser på hjemmesiden eller ringe til os, kan du nu bruge guiden i vores app, siger Lars Holbæk, der er Nordic Product Manager i fischer Danmark, og understreger:

     

    – Dokumentation har aldrig været vigtigere i byggebranchen end nu, og derfor kan man også scanne produkterne med appen og straks få adgang til sikkerhedsdatabladet og diverse dokumentation, som for eksempel ETA-godkendelsen.   

     

     

    Appen er den første af sin slags til professionelle i Danmark inden for befæstigelsesprodukter. fischer Professional App er tilgængelig fra 1. januar 2020, og den kan hentes gratis i Apple App Store og Google Play.

     

    Fischer A/S er en international producent og leverandør af befæstigelsesprodukter, bor, kemiprodukter og installationssystemer til byggebranchen. Virksomheden fejrer 30-års jubilæum i Danmark i 2019.

    Anbefalede artikler