<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Nordisk Beton: Thermozell nu som selvudtørrende beton

  • Materialer og Løsninger
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • 2020-03-24
  • | Af Alexander Tengbjerg

    Nordisk Beton A/S kan nu som de eneste levere Thermozell beton med et unikt vand/cementtal på kun 0,40. Hemmeligheden bag dette resultat er en kompromisløs tilgang til kvalitetssikring, nytænkning og ikke mindst en kærlighed for beton som byggemateriale.

    Hører beton hjemme i fremtidens bæredygtige byggeri? Svaret er ja, hvis man bruger den rigtige beton. Det næste spørgsmål er så, hvad er den rigtige beton? Svaret er enkelt, hvis man spørger Jens Rasmussen, der er medejer Nordisk Beton:

     

    - Beton er et utroligt materiale, som man ikke kunne være foruden i byggebranchen. Men der er vidt forskellige typer af beton med vidt forskellige egenskaber. Men i min optik er der en type, som for alvor skiller sig ud, og det er Thermozell, der er førende indenfor thermobeton. Det er en beton, der består af cement, vand og polystyrenkugler (flamingo) – også kaldet EPS (ekspanderbart polystren). Flamingoen erstatter grus og sten, hvilket er en fornuftig løsning, da de danske grusgrave er ved at være udtømte. Og som prikken over i’et står man med et materiale, der er fem gange lettere end traditionel beton, fortæller Jens Rasmussen og fortsætter:

     

    - Men hvad er så den grønne vinkel på Thermozell. For det første kommer flamingoen fra landets genbrugspladser, så man sparer på råstofferne. Hertil kan Thermozell selv efter mange år knuses og genanvendes til nybyggeri. Vi har derfor med et materiale at gøre, der kan trækkes ind i et cirkulært byggeri.

     

     

    Vand/cementtal på kun 0,40

    Thermozell er på alle måder et fleksibelt materiale. Det er blandt andet pumpbart og hos Nordisk Beton kan deres pumper udlægge op til 80 m3 Thermozell om dagen pr. pumpe:

     

    - Skal vi støbe et gulv, hvilket er en af vores absolutte spidskompetencer, så kan vi udlægge 800m2 om dagen i fuld opbygning klar til sidste slidlag. Allerede dagen efter Thermozellen er udlagt, kan tyndpudsen udlægges. Dette betyder at betonen er gangbar efter kun 6-7 timer. Som bygherre vil man derfor se, at den samlede byggetid kan skæres drastisk ned, og en hurtigere byggeproces er som regel også billigere, fortæller Jens Rasmussen.

     

    Men hvordan kan det lade sig gøre at opnå så kort en tørre og hærdetid? Svaret ligger i et vand/cementtal, der har gjort Nordisk Beton til en eftertragtet samarbejdspartner for mange af landets bygherrer:

     

    - Vores vand/cementtal betyder at skimmelkondensering og fugtskader, som man desværre ser forekomme i nogle byggerier hvor en Eps Beton/flamingobeton har været brugt, nu er helt elimineret. For at opnå et vand/cementtal på 0,40, binder vi vandet kemisk i Thermozellen. Så når den er tør – så kan den selv arbejde med den restfugt som er i blandingen, hvilket betyder at man ikke skal have en 28 dages lang tørretid, men i stedet kan nøjes med syv. I en traditionel blanding med Thermozell er der 125 liter vand pr. kubikmeter – i Nordisk Beton’s Thermozell er der kun 96,5 liter vand pr. kubikmeter, hvilket nu betyder, at vi som de eneste kan levere en selvudtørrende Thermozell med 250 kg cement i sig pr kubikmeter og samtidig imødese udfordringen hos landets bygherrer med en hurtig udtørring uden skimmelkondenseringer, siger Jens Rasmussen og uddyber:

     

    - Det er naturligvis blevet gennemtestet af Teknologisk Institut, og det betyder, at når vores beton er tør, så er den altså rigtig tør. Det betyder at man undgår en masse uskønheder og fejl, såvel som at hele byggeprocessen glider hurtigere frem, fortæller Jens Rasmussen.

     

    Det har betydet at man hos Nordisk Beton har kunnet skære forbruget på vand ned med omkring 20% i forhold til traditionel beton. Det er et tydeligt eksempel på, at det at bruge vores ressourcer med omtanke kan have positive konsekvenser for kvaliteten og byggeprocessen.

     

     

    Hold fast i den gode ide

    Jens Rasmussen kom selv fra betonindustrien, før han startede Nordisk Beton. På hans tidligere arbejdsplads præsenterede han de mange muligheder, der var med Thermozell:

     

    - Jeg stødte tidligt på Thermozell og vidste med det samme, at det var fremtiden. Jeg præsenterede det for ledelsen, men de var, som vi nogle gange ser i byggebranchen, meget konservative. Der var ikke behov for innovation eller nytænkning. Men den forklaring kunne jeg ikke acceptere, så jeg besluttede at starte min egen virksomhed. Det var da ikke nemt i begyndelsen især ikke, når banken ikke er villig til at hjælpe. Men jeg fik den nødvendige finansiering, blandt andet fra familie og venner, og i 2016 var Nordisk Beton en realitet. Nu står vi så fire år efter med 28 mand i virksomheden og fyldte ordrebøger, så det har jo vist sig, at min første indskydelse holdt stik: Thermozell er simpelthen fremtiden, fortæller Jens Rasmussen.

     

    Det er gået stærkt de seneste fire år, og i dag står Nordisk Beton i den heldige situation, at de ikke skal ud og finde ordrer. Kunderne kommer selv og henvender sig til Nordisk Beton, hvilket ikke mindst skyldes et stort bagkatalog af gode referenceprojekter og et stærkt team:

     

    - Vi får megen opmærksomhed takket være vores gode produkter, heraf særligt Thermozellen. Men det handler i lige så høj grad om, hvordan vi eksekverer vores opgaver. Materialets kvaliteter nytter jo ikke noget, hvis ikke du bruger det ordentligt. Her er vores styrke uden tvivl, at vi selv uddanner og træner vores mandskab. Det betyder, at vi f.eks. kan støbe gulve med en tolerance på +/-2 mm. Alene sidste år støbte vi 40.000 m2 flydebeton, og i 2020 kan jeg love for, der også er fuld damp under kedlerne.

     

    Et bedre indeklima

    Foruden bæredygtighed vægter indeklimaet højt, når et byggeri skal certificeres. Ser vi på akustik, er det altafgørende for et godt indeklima ikke mindst, når man bygger børnehaver, skoler, kontorer m.m. En gulvopbygning i Thermozell overholder som minimum Bygningsreglementet BR 15 krav og er godkendt til projekter, bygget efter BR20-kravene. Derudover eliminerer man risikoen for knirkelyde ved lag med trægulve når man anvender Thermozell beton i stedet for en traditionel strøopbygning, da Thermozell er et mere fleksibelt materiale.

     

    Tænk på energien

    Thermozell har en fremragende isoleringsevne, og man undgår derfor kuldebroer.

    Anvender man Thermozell til gulvvarme frem for de mere traditionelle metoder som beton, er der også store fordele i sigte. Man får 4-5 gange hurtigere reaktionstid i ens gulvvarme, da gulvvarmeslangerne kun ligger i det øverste 4cm tykke lag tyndpuds. Samtidig er Thermozellen under tyndpudsen isolerende, hvilket gør, at man ikke skal spilde energi på at varme et 20cm tykt betondæk op.

     

    Anbefalede artikler