<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Jesper Brondum2

Jesper Brøndum er ny direktør i A. Enggaard

  • 2020-09-17

    Efter et generationsskifte tidligere på året har ejendomsselskabet A. Enggaard Ejendomme A/S igangsat en konsolideringsproces, der også indebærer et nyt navn til selskabet, som offentliggøres sidst på året. Virksomheden henter nu den 52-årige Jesper Brøndum, der kommer fra en stilling som direktør og partner i arkitektfirmaet ERIK Arkitekter.

    A. Enggaard Ejendomme A/Ser med en egenkapital på godt 250 millioner kroner et af Nordjyllands større ejendomsselskaber. Selskabet ændrede ejerforhold tidligere på året efter gennemførelse af et generationsskifte i Jørgen Enggaardkoncernen, hvorefter Jens Enggaard overtog aktiemajoriteten. Planen er nu at konsolidere selskabet og at opbygge en selvstændig driftsorganisation:

     

    - A. Enggaard Ejendomme blev etableret i 2011 som et holdingselskab for nogle af familiens ejendomsselskaber. Nu er det tid til at tage næste skridt med henblik på at konsolidere selskabet og at udvikle det videre, forklarer Jens Enggaard, der til daglig er adm. direktør i krankoncernen BMS A/S.

     

     

    Til at stå i spidsen for selskabet har Jens Enggaard ansat en af Aalborgs erfarne profiler fra ejendoms- og byggebranchen. Det er den 52-årige Jesper Brøndum, der kommer fra en stilling som direktør og partner i arkitektfirmaet ERIK Arkitekter:

     

    - Jeg har ikke et øjeblik været i tvivl om, at jeg ville sige ja til stillingen efter at have drøftet planerne nærmere med Jens Enggaard. Det er nogle særdeles spændende opgaver, der venter forude, og jeg ser frem til at få lov til at bygge en ny organisation og profil op omkring selskabet og naturligvis at udvikle det fra det, det er i dag, forklarer Jesper Brøndum.

     

    Selskabets nuværende ejendomsportefølje er primært placeret i Aalborg, men fremadrettet vil selskabet også rette fokus mod både København og Aarhus. Selskabet vil få adresse hos BMS, der har hovedkontor i Nørresundby. Jesper Brøndum tiltræder stillingen 2. november 2020, når nuværende ansættelsesforhold og opgaver hos ERIK Arkitekter er godt afsluttet.

     

    Anbefalede artikler