Forsimplede indkøbsregler i byggeriet kan booste dansk økonomi

Da Danmark for fire år skulle implementere et nyt EU-direktiv i forhold til udbud af store bygge- og anlægsprojekter, valgte man at lave en udbudslov, som indeholdt en række, særlige nationale formuleringer. Det blev dengang meldt ud, at målet var forenklinger og at fremme det gode købmandskab. Men der er stadig meget at hente, viser ny undersøgelse fra Bygherreforeningen.

 

- Vi ser et generelt billede af, at bygherrerne skal leve op til en række forpligtelser som besværliggør og komplicerer udbudsprocessen på store bygge- og anlægsprojekter. Det opfattes blandt bygherrer som et kompliceret regelsæt at navigere i, og der hersker både usikkerhed og frygt for at træde forkert blandt vores offentlige og almene medlemmer. Dermed fravælges de reelle muligheder, der findes i udbudsloven for at lave nytænkende og gode indkøb. Særligt er der stort fokus på de mange udbud, som må gå om, hvilket er dyrt for både branchen og de offentlige kasser, fortæller direktør for Bygherreforeningen Henrik L. Bang.

 

Regler for store offentlige udbud

Direktøren forklarer, at udbudsloven skal følges når offentlige organisationer samt almene boligforeninger igangsætter bygge- og anlægsprojekter over EU's tærskelværdi på 40 mio. kr. I alt bygger denne gruppe store projekter for anslået 50 mia. kr. om året.

 

I Bygherreforeningens undersøgelse vurderer de offentlige og almene bygherrer, at uhensigtsmæssigheder i udbudsloven i gennemsnit gør byggeriet 5,9 pct. dyrere, end hvad det kunne have været med en bedre fungerende lov. Dermed løber fordyrelsen af indkøbene op i flere milliarder kroner årligt. Oveni kommer den belastning bygherrerne påfører bygge- og anlægsbranchens aktører som fx arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører i form af afledte transaktionsomkostninger på grund af lovens udformning.

 

 

Mange udbud annulleres

Blandt de faktorer, der skiller sig særligt ud, er udfordringen med, at selv mindre justeringer i et meget detaljeret udbudsmateriale betyder, at der er risiko for at hele udbudsprocessen må gå om.

 

- Annullationer skyldes ofte et behov for at ændre i udbudsmaterialet efter det er offentliggjort. Selv ved små ændringer bliver udbuddet ofte offentliggjort på ny i en delvist tilpasset form på grund af frygten for klager over udbuddet. Dette til stor gene for både bygherrer og de rådgivere eller entreprenører, som byder på opgaverne. Tre fjerdele af bygherrerne ønsker derfor bedre mulighed for at justere forglemmelser og uklarheder uden at skulle annullere udbuddet, Henrik L. Bang.

 

Hver fjerde udbud går om

Generelt vurderer Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, at hver fjerde EU-udbud bliver annulleret. Henrik L. Bang kan ikke se nogen grund til, at tallet er lavere i byggeriet. Tværtimod. Byggeri er store og meget komplekse projekter, hvor det simpelthen er svært på forhånd at beskrive alt, uden fejl eller forglemmelser, og dermed få det hele med. 

 

- Bygherrer bør have bedre mulighed for at justere udbudsmaterialet efter udbud. Ved at sikre bygherren et skøn for, hvilke ændringer og præciseringer, der ikke ændrer konkurrencesituationen, kan man undgå mange spildte omkostninger som følge af annullationer, siger han.

 

Nemmere at købe specifikke systemer

Bygherreforeningen peger dog også på en række andre forbedringsmuligheder, som kan bidrage med ganske væsentlige potentialer. Bl.a. kan det med fordel gøres nemmere at indkøbe specifikke systemer til sit projekt.

 

- Vores medlemmer er belastet af, at konkurrencehensyn betyder, at man ikke må efterspørge specifikke fabrikater eller mærker til sit byggeri. Det kan fx være installationer som ventilationsanlæg fra en bestemt leverandør, der spiller sammen med de eksisterende systemer. I stedet skal der bruges ekstra tid på at detaljeret at beskrive behovet. Det giver ekstra omkostninger i udbudsprocessen samt en risiko for at indkøbe produkter, der ikke passer sammen med de andre produkter i en bygning. Det kan blive dyrt på sigt, når en organisation skal drifte og vedligeholde to systemer, afslutter Henrik L. Bang.

 

Et udbudssystem fremfor to

Sidst men ikke mindst er der et stort potentiale i at gå fra to til et sæt af udbudsregler. Udbudsloven gælder for udbud af bygge- og anlægsprojekter over 40 mio. kr. mens man i Danmark også har tilbudsloven for mindre bygge- og anlægsopgaver. Bygherreforeningens direktør ser ingen grund til at have to separate sæt af love afhængigt af opgavens størrelse. Derimod kan en samlet udbudslov give forenkling på området for byggeri og anlæg.

 

Anbefalinger fra undersøgelsen:

Følgende er Bygherreforeningens forslag til at forbedre udbudsloven:

 

Større frihed til at vælge fabrikater: Bygherrer bør i særlige tilfælde have mulighed for at kunne specificere fabrikater for udvalgte produkter. Dette kan gøres simpelt ved at indføre direktivets tekst på området i udbudsloven. Potentielt set kan dette spare bygherrerne for omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af udbud og i særlig grad i den efterfølgende drift, fordi der kan sikres overensstemmelse mellem fx de systemer, der skal driftes i det pågældende byggeri

 

Tilbudsloven og udbudsloven bør samtænkes: Tilbudsloven bør udfases, så der ikke er to forskellige regelsæt for byggeprojekter. Dette kan gøres ved at udvide udbudslovens afsnit IV og V til også at omfatte bygge- og anlægsprojekter under tærskelværdien. Ved denne ændring vil bygherrerne opnå større fleksibilitet og overskuelighed, da det blot vil være nogle bærende principper, der træder i kraft for de mindre byggeprojekter frem for endnu et detaljeret regelsæt.

 

Reducer krav til evalueringsmodeller: Krav til at udarbejde forskellige evalueringsmodeller til samme udbud bør reduceres. Dette kan gøres ved at indføre et ”følg eller forklar-princip” på området, hvor bygherrerne kun, hvis evalueringsmodellen viser sig uegnet, skal lave en ny egnet model. Dette vil kunne spare bygherrerne for omkostninger, der ellers typisk er spildte, fordi de alternative evalueringsmodeller aldrig kommer i spil, ligesom det ikke bidrager til større reel gennemsigtighed for tilbudsgiverne.

 

Ændringer i udbudsmaterialet bør ikke medføre nyt udbud: Bygherrer bør have mulighed for at justere udbudsmaterialet efter udbud. Ved at åbne for ændringer og præciseringer, der ikke ændrer konkurrencesituationen, kan man undgå mange spildte omkostninger som følge af annullationer.

 

Platform til at frivillige udelukkelsesgrunde: Der bør indføres en platform for erfaringsudveksling, hvor ordregivere kan etablere kontakt og dele erfaringer om leverandører, som har overtrådt kontraktforpligtelser eller lignende. Dette kan spare bygherrerne for de mange ressourcer, der er forbundet med at skulle afdække leverandørers eventuelle mislighold af kontrakter. Dermed reduceres også risikoen for at indgå kontrakter med problematiske leverandører.