<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Birkholm øverste foto
Annonce

Fleksible plantehegn skaber grønne oaser for erhverv og private

  • Anlæg
  • 2020-06-15
  • | Af Alexander Tengbjerg
  • Birkholm Planteskole har det danske agentur på det levende plantehegn Mobilane, der overalt i landet har skabt grønne oaser, der skærmer privatlivet og skaber nye og interessante uderum. Mobilane er foruden sin fleksibilitet også en holdbar løsning, der hurtigt skaber grønne afskærmninger, der ikke kræver meget vedligeholdelse.

    Det er svært at tænke på udearealer, uden også at tænke på grønne løsninger. Men de grønne løsninger kan til tider være sårbare overfor naturens elementer og kræve megen pasning. Andre gange kræver det store mængder tålmodighed før de grønne investeringer giver afkast. Men hos Birkholm Planteskole har man en løsning i form af det levende og fleksible plantehegn Mobilane. Dette er allerede nu en stor succes, hvor både private, restauratører og andre, har brugt de mobile plantehegn, til at opbygge bløde og organiske afskærmninger, der skaber grønne slør i bybilledet, foruden de gode egenskaber planterne medfører i forhold til luftkvalitet:

     

    - Mobilane er populært som en afskærmning for mange restauratører. Det grønne hegn har jo mange kvaliteter i forhold til et regulært hegn, og det er langt nemmere at vedligeholde og flytte rundt på end traditionelle buske. For nyligt leverede vi nogle til en restaurant i Rungsted Havn, der havde en stor laubærbusk som afskærmning, men den bredte sig for hurtigt, og krævede for meget vedligeholdelse. Løsningen var naturligvis et mobilt plantehegn, fortæller Morten Schjellerup, der er salgschef hos Birkholm Planteskole. Han fortsætter:

     

    - Mobilane plantehegnene er smalle og præsenterer en enkel, men effektiv løsning for vores kunder, der har udtrykt stor begejstring for dem gennem de snart syv år vi har forhandlet dem på det danske marked. En af de store fordele ligger i vedligeholdelsen af planteskærmen. Det er en stærk plante der bruges til skærmen, og den kan udstå meget. I etableringsfasen skal den passes og vandes regelmæssigt, men herefter passer den stort set sig selv. Vi har selv en udstillingshave, hvor vi gøder et par gange om året, så planteskærmen beholder sin smukke grønne farve. Toppen skal blot studses en til to gange om året. Sammenligner man den med eks. en bøgehæk, der kræver meget arbejde, blandt andet på grund af sine sidegrene, så er det nemt at holde plantehegnet pænt og grønt.

     

    mobilane_1920

     

     

    Velegnet til byggepladsafskærmning

    Man har også set at planteskærmen har en positiv effekt på graffitihærværk eller luftforurening fra byggepladser:

     

    - Vi har set at hvis plantehegnet bruges op af vægge, der før er blevet plaget af grafittihærværk, vil plantehegnet fungere som en afskærmning. Der bliver simpelthen ikke udøvet samme hærværk mod et plantehegn, øjensynligt fordi det ikke er lige så sjovt. Så det har nogle interessante og positive følger at opsætte et plantehegn, fortæller Morten Schjellerup og afslutter:

     

    - På byggepladser kan plantehegnet også bruges som afskærmning fordi det opfanger meget støv, skidt og møg, der kommer fra pladsen. Samtidig renser det jo luften og kan flyttes eller genbruges når byggesagen er ovre. Hertil vil det jo se pænere ud end de traditionelle træpalisader, man ser omkring de fleste byggepladser. Det er især en løsning som vil blive interessant her i de varme og tørre sommermåneder.

     

    Arbejder man på en byggesag i indre by, hvor pladsen er trang og der er mange klagevillige beboere, ville en grøn afskærmning sandsynligvis medføre større velvilje mod byggesagen fra områdets beboere.

    Anbefalede artikler