<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
REEFTmobile Ordrestyring App 2_1920
Annonce

Cetec Aps ser øget fokus på digitalisering oven på turbulent forår

  • Byggeriets udvikling
  • IT og ny teknologi
  • 2020-06-18
  • | Af Tim Panduro

    Mange håndværksvirksomheder bruger fortsat regneark og fysiske ordresedler -  men hos Cetec Aps oplever man,  forårets nedlukninger har øget opmærksomheden på nødvendigheden af digitale løsninger.

    De fleste håndværksvirksomheder ved det nok allerede – at fysiske ordresedler, excelark og gnidrede håndskrevne arbejdssedler ikke just giver den mest strømlinede arbejdsdag, hverken når det handler om ordreflow, kundeservice, lagerstyring eller timeregistrering eller fakturering. Men i en travl hverdag er digitalisering ikke nødvendigvis det, der ligger forrest på virksomhedsejernes to-do-liste.

    REEFTmobile Ordrestyring App 1_1600

    Men det burde det måske være.

    Under forårets nedlukninger på grund af coronapandemien har digitale løsninger endnu engang vist deres værd. Det fortæller Tom Clausen. Han er konsulent og partner i Cetec Aps, der leverer det digitale ordrestyringssystem REEFTmobile til håndværksvirksomheder.

    - Under coronakrisen har vi set, at virksomheder, der benytter sig af online tidsregistrering og ordrestyring har været godt hjulpet. Virksomheder, hvor man registrerer på papir eller i excelark og har fysiske ordresedler, har været ramt af, at man ikke har kunne møde på kontorerne, mens de, der er digitaliserede, har haft pc'en med hjemme og har kunnet arbejde videre, som om intet var hændt, siger Tom Clausen.

    Han oplever, at flere virksomheder har fået øjnene op for digitaliseringens fordele i forbindelse med forårets udfordringer.

    - Vi mærker en øget interesse, men vi må også erkende, at mestre og svende ofte er rigtig gode til deres håndværk, mens digitalisering ikke altid har førsteprioritet. Digitaliseringen har været undervejs i håndværkerbranchen i mange år, men mange virksomheder kører stadig på papir, og det gør dem sårbare, når sådan noget sker. I det daglige er der også fordele ved at digitalisere, for der er kamp om kunderne i branchen, og det handler om at kunne levere god service til en god pris. Skal man være konkurrencedygtig, handler det om at få automatiseret papirprocesserne, siger han og påpeger, at et digitaliseret ordresystem også kan afhjælpe pukler i arbejdsgangen.

    - Alle har prøvet, at man efter en travl uge er nødt til at rekonstruere, hvad man har lavet for at kunne føre det ordentligt ind i systemerne. Det slipper man for, når det foregår som en løbende digital proces.

    REEFTmobile Ordrestyring



    Effektiv service
    Systemerne sikrer ikke kun, at arbejdsgangene strømlines internt i virksomheden. Kunderne vil også opleve en mere effektiv service – for eksempel i form at kvalitetssikring gennem checkpoints i systemet og ved hurtigere og mere præcis fakturalevering, så man som kunde ikke når at glemme, hvilke ydelser, der er leveret. Appen kan desuden rumme fotodokumentation fra de enkelte opgaver, så kunde og virksomhed har overblik over, præcis hvilke opgaver, der er løst.

    Let proces
    Mange håndværkere frygter, at digitalisering betyder, at man skal lære nye, komplicerede arbejdsgange. Men selv om teknikken bag REEFTmobile er topmoderne, er brugerfladen helt enkel.
    - Montørerne skal have let adgang til at bruge app'en, så enhver registrering kan klares med tre-fire tryk. Når montøren trykker afslut kommer resultatet tilbage til økonomisystemet, hvor det ligger som kladde, siger Tom Clausen.

    Han fortæller, at montørerne er køreklare efter et kursus på et par timer, og at integration med langt de fleste regnskabsprogrammer – inklusiv tilpasninger til branchespecifikke krav – gør, at det administrative personale også kommer med. Og endelig har Cetec Aps både en kanal med instruktionsvideoer og en hotline, hvis der skulle opstå spørgsmål.
     

     

    Anbefalede artikler