Teknisk konsulent Birger T. Christiansen forklarer om kommunernes zinkforbud
Zinkforbud – branchen venter på signal
Nogle steder må man gerne, andre steder må man ikke bruge tagrender af zink. Bygge- & Anlægsavisen spurgte Birger T. Christiansen, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, hvad grunden er hertil?
Det er forskelligt, hvordan kommuner vurderer brug af zinktagrender og tage, hvis bygningsejeren skal have ønsker en faskine på grunden. I nogle kommuner udløser afledning til en faskine et nej til zinktagrender, og den forskellighed kan virke forvirrende. Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne savner man en ensartet sagsbehandling og et fokus på den reelle afsmitning.
Forbuddet mod zinktagrender bliver ofte meddelt på baggrund af en rapport fra 2016, som PKP Regnvandsteknik udførte for Københavns Kommune om nedsivning af tagvand til faskine i en beboerforening, hvor man målte på udledning af blandt andet zink fra tagrender, forklarer Birger T. Christiansen, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne:
- Det er vigtigt at sige, at undersøgelsen blev foretaget på en bygning med ældre tagrender. I undersøgelsen målte man på den zinkmængde, der via nedløbsrøret blev ledt til faskinen. Det blev her konkluderet, at zink ville blive ophobet i bunden af faskinen og dermed give risiko for jordforurening.
- Fundet af zink i det målte regnvand i nedløbsrøret, blev fremregnet til den forventede zinkmængde på faskinens bund efter 25 år. Set fra et teknikerbord så er en fremskrivning baseret på forudsatte nedbørsmængder og afsmitning fra tagrender meget usikker, fordi der kan ændres rigtig meget i de valgte forudsætninger.
Grænseværdier for zink
Zink er et tungmetal, som alle levende organismer skal tilføres for at vækste. Lader man derfor regnvandet fra zinktagrender løbe via regnbed med planter inden det ledes i faskine, sker ingen ophobning på bunden af faskine, forklarer Birger:
- Ud fra et teknikerudgangspunkt er det svært at sige, hvad der er den helt rigtige løsning. Beslutningsgrundlaget er for tyndt lige nu til at sige, om man skal gøre det ene eller andet. Vi mangler henvisning til grænseværdier, som vi kan forholde os til. Der mangler et ensartet grundlag for en vurdering af faren ved brug af zinktagrender med afledning til faskine og generelt i forhold til afgørelser om miljøkrav.
Og den manglende grundlag har betydning for de udførende.
- Vi oplever, at vores medlemmer bliver klemt i det her. De kommer typisk til os, hvis de får nej fra kommune til zink- eller kobbertagrender, og kunden kommer måske fra en anden kommune, hvor det godt kan lade sig gøre. Det giver en forskelsbehandling. Vi efterlyser klare retningslinjer baseret på grænseværdier for afledning fra zinktagrender til faskiner, så medlemmer og deres kunder kender kravene på forhånd, runder Birger T. Christiansen af.
Læs rapporten hos Københavns Kommune om nedsivning af vand.