<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
BR_K00_C0801_DESIGNMANUAL-PF-000

Wicotec Kirkebjerg vinder udbud på Mary Elizabeths Hospital

  • Byggeriets udvikling
  • Byggeprojekter
  • VVS
  • 2022-05-05
  • Wicotec Kirkebjerg er valgt til at udføre teknikentreprisen på Mary Elizabeths Hospital, der i fremtiden bliver Danmarks mest specialiserede hospital for børn, unge, gravide og deres familier.

    Opførelsen af Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide er godt i gang, og Region Hovedstadens Center for Ejendomme har tirsdag underskrevet kontrakt med Wicotec Kirkebjerg, som er valgt til at udføre de tekniske installationer på hospitalet. Et hospital, der skal gå nye veje for at skabe plads til menneskers og familiers behov, hvor specialisterne samarbejder på tværs af fagligheder og hvor legen bliver en integreret del af børnenes behandling.

     

    BR_K00_C0801_DESIGNMANUAL-PF-055

     

    Bygningen er en udvidelse af Rigshospitalet på ca. 60.000 m², og byggeriet er udbudt i en række storentrepriser, herunder S5 Installationer, som Wicotec Kirkebjerg skal udføre. Kontrakten har en værdi af ca. 550 mio. kr., og heri indgår VVS, ventilation, el og sikring, elevatorer og bygningsautomation.

     

    BL_WK_DSC1490Brian Ludvigsen, adm. direktør i Wicotec Kirkebjerg



    - Vi har indgående erfaring med store og komplekse projekter som dette, og vi er utrolig glade og stolte over at skulle skabe rammerne for de børn og familier, som bliver fremtidens brugere af Mary Elizabeths Hospital, siger adm. direktør i Wicotec Kirkebjerg Brian Ludvigsen.

     

     

    Wicotec Kirkebjerg er ifølge underretningen om udbudsresultatet den af tilbudsgiverne, der har opstillet det bedste tilbud, når det gælder forholdet mellem pris og kvalitet. Virksomheden har formået at score topkarakter for den valgte byggeproces, for identificering og håndtering af risici og for den valgte sammensætning af medarbejdere på projektet og herunder samarbejdsevner.

     

    - Vi stiller med et meget stærkt projekthold af erfarne medarbejder inden for hospitalsbyggerier, samt en gennemprøvet proces for samtlige af projektets faser. Vi kender til vigtigheden af en gennemarbejdet projekteringsfase forud for udførelsen, det tætte samarbejde med byggeriets øvrige parter samt de høje dokumentationskrav til test og indkøring, inden byggeriet kan overdrages til brugerne, siger Brian Ludvigsen.

     

    Wicotec Kirkebjerg forventer, at projektet kommer til at aktivere op imod 200 af koncernens medarbejdere.

     

    Fakta om ’Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide’

    • Hospitalet kommer bl.a. til at rumme 179 enestuer, 87 ambulatorierum og 13 operationsstuer.
    • Bygningens 60.000 m² er fordelt på otte etager, en kælder samt en tagetage til teknikken.
    • Der bliver dagligt plads til 900 patienter (indlagte og ambulant) og deres familier samt ca. 1.200 læger, sygeplejersker, jordemødre og andet personale.
    • Mary Elizabeths Hospital er et partnerskab mellem Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirk’s Fond med et samlet budget på 2,4 mia. kroner, hvoraf Ole Kirk’s Fond donerer 0,7 mia. kroner. Af Ole Kirk’s Fonds bevilling er 85 mio. kr. øremærket til at løfte brugeroplevelsen.
    • Bygningen er tegnet af 3XN arkitekter, Arkitema, NIRAS og Kristine Jensens Tegnestue.
    • Første spadestik til byggeriet blev taget i april 2021 og det forventes færdigopført i 2026.

     

    Kilde: Region Hovedstaden

     

     

     

    Anbefalede artikler