<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Maria-Luz-Lundbirk

Maria Luz Lundbirk er 23 år og er netop startet i lære som tømrer hos Skou Gruppen

Vil have mindst 25 % kvindelige lærlinge

  • Byggeriets udvikling
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Byggepladsen
  • Virksomhedsnyt
  • Uddannelse og Rekruttering
  • Arbejdsmiljø
  • 2025-01-27
  • For det er et samfundsansvar at bane vejen for kvinder ind i byggebranchen, siger Jesper Nicolaisen, der er viceadministrerende direktør hos Skou Gruppen.

    Ifølge foreningen Byggeriets Samfundsansvar har andelen af kvinder i bygge- og anlægsbranchen nærmest stået stille fra 9,2 % i 2010 til 9,5 % i 2018. Men det vil man gerne gøre noget ved hos entreprenørvirksomheden Skou Gruppen, hvor man har sat sig et mål om at have mindst 25 % kvindelige lærlinge.

    Med Maria Luz Lundbirk på 23 år, der netop er begyndt i lære som tømrer, er seks ud af Skou Gruppens 20 lærlinge kvinder, og dermed er man oppe på 30 %. Lærepladsen hos entreprenøren fandt Maria gennem en af sin fars bekendte.

    I øjeblikket arbejder Skou Gruppen blandt andet med udbedringer af skader og vedligeholdelse på flere hospitaler i hovedstadsområdet. På opgaven hos Herlev Hospital er Maria som ny lærling tilknyttet serviceafdelingen, og hun har allerede overblikket over, at når vandskaden er udbedret, vil der være noget udsugning på 10. etage, som hun skal være med til at løse.

    - Det er da cool, at vi er flere kvinder, siger Maria Luz Lundbirk, og fortsætter:

    - Jeg kan godt lide, at man som tømrer får lov at arbejde med træ og andre materialer. Jeg glæder mig til at komme rundt på forskellige opgaver og lære at skabe noget med mine hænder og forskelligt værktøj. Det passer mig godt at bruge hovedet og uddanne mig med hænderne og lære forskellige ting ved at arbejde et sted som Herlev Hospital. 


     

    Skaber bedre trivsel

    Skou Guppen har i de senere år arbejdet sig hen imod målsætningen om at nå mindst 25 % kvindelige lærlinge, og med Maria er vi godt og vel i mål, fortæller viceadministrerende direktør Jesper Nicolaisen, der samtidig er leder af serviceafdelingen, som Maria er tilknyttet.

    - Vi ser det som et samfundsansvar at bane vejen for kvinder i byggebranchen. Det bidrager både til mere ligestilling mellem kønnene og til at øge arbejdsudbuddet i byggebranchen – og så er det med til at skabe mere rummelighed og trivsel. Også for vores unge mænd, siger Jesper Nicolaisen i en pressemeddelelse.

    Administrerende direktør for Skou Gruppen Martin Skou Heidemann siger:

    - Ud over at tiltrække flere kvinder til en uddannelse inden for byggeriet ønsker vi også at skabe bedre rammer for at øge kønsdiversiteten på alle niveauer i vores organisation.

    Hos virksomheden har man arbejdet med flere tiltag som en særlig Skou Gruppens takt og tone og man har styrket den interne kommunikation. Desuden udfører virksomheden hvert år en medarbejdertilfredshedsanalyse har lagt en plan for, hvordan virksomheden kan få kvinder på alle niveauer i organisationen.

    Læs mere om uddannelse og rekruttering i bygge-  og anlægsbranchen

    Anbefalede artikler