<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Dansk Byggeri: Vi har mangel på arbejdskraft - men ingen krise

  • Virksomhedsnyt
  • Femern
  • 2019-12-02
  • | Af Rune H Jensen

    Cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri anerkender manglende arbejdskraft som en udfordring, der er kommet for at blive – men peger også på fem kanaler, der kan lede byggebranchen i fortsat positiv retning.

     

    Det er ingen åbenbaring, at byggeriet har haft fart på over den seneste håndfuld år. Men selv en positiv udvikling har sine bagsider, og én af de mest synlige konsekvenser er manglen på arbejdskraft:

     

    - Det er jo nok en udfordring, der er kommet for at blive – ikke mindst i byggebranchen. Men vi skal huske på, at det jo ikke kun er negativt, fordi det sker på baggrund af en fremgang 4-5 år i træk, påpeger Bo Sandberg, cheføkonom hos Dansk Byggeri.  

     

    Konjunkturer, kernetropper og nye grupper
    Dansk Byggeri udarbejder nu halvårlige konjunkturanalyser, og Bo Sandberg betoner, at det konjunkturmæssigt og økonomisk set generelt går godt i Danmark. I byggebranchen er de vigtige drivere især fremgangen i boligbyggeri og bolighandel i alle regioner. Og det er drivere, der i bedste fald også giver nye muligheder for bl.a. udsatte grupper:

     

    - Kernetropperne er i beskæftigelse. Det kan samtidig også betyde, at mere marginaliserede grupper får en mulighed for at gå fra passiv til aktiv forsørgelse. Rent samfundsøkonomisk er det en gylden mulighed for, at nye grupper kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

     

    - For den enkelte virksomhed er det selvfølgelig en kæmpe udfordring, hvis man ikke er i stand til at løse eller må udsætte en opgave på grund af manglende arbejdskraft. Men som branche samlet set mener vi, at vi godt kan håndtere udfordringen – også i byggeriet, selv om branchen formentlig er hårdere ramt end så mange andre, pointerer Bo Sandberg.

     

    De fem kanaler – flere nyuddannede og seniorer
    Han peger på en række områder eller ”kanaler”, der kan holde gang i byggekraner, tommestokke og entreprenørmaskiner fremadrettet, når vi skal imødekomme branchens blivende udfordringer med at finde hænder nok til opgaverne:

     

    - For det første kommer der nu flere nyuddannede, flere lærlinge. I 2017 noterede vi en stigning på 14 %, og branchen vokser p.t. med 3-4% om året. Nogle generationer er forsvundet, og der er nok også nogle fordomme i forhold til valg af uddannelse, men der er godt gang i hjulene igen nu.

     

    - For det andet bliver seniorerne længere på arbejdsmarkedet. Undersøgelser fra Danmarks Statistik viser, at det er i gruppen af 60-64-årige, at beskæftigelsen er steget mest. Det er en konsekvens af politiske indgreb som efterlønsreformen og tilbagetrækningsaftalen, der gør det mere økonomisk attraktivt at fortsætte i arbejde. Stigningen gælder generelt for arbejdsmarkedet – men også for byggebranchen.

     

    Udenlandsk arbejdskraft og tidligere branchefolk
    Bo Sandberg fremhæver endvidere adgangen til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft – samt fagfolk, der oprindeligt blev uddannet inden for bygge- og anlægsbranchen:

     

    - Det er umuligt at forestille sig, at branchen kan holde gang i fremgangen uden udenlandsk arbejdskraft under ordnede arbejdsvilkår. Desuden kan man i et vist omfang hente tidligere fagfolk, der f.eks. er flyttet over i transportsektoren, tilbage til bygge- og anlægsbranchen, som de allerede besidder kvalifikationer til. 


    Nu produktionsniveau som i 2007

    Sidst, men ikke mindst taler konsekvenserne af den stigende effektivisering og digitalisering i branchen sit eget, tydelige sprog:

     

    - Efter boligboblen og finanskrisen i 2008 kom der et stort dyk. Men i dag er vi faktisk oppe på samme produktionsniveau som i 2007 – og det sker vel at mærke med ca. 23.000 færre par arbejdshænder, siger Bo Sandberg.

     

    Han mener ikke, at denne udvikling på bundlinjen koster arbejdspladser for samfundet, men at arbejdskraften rykker andre steder hen med nye funktioner – som f.eks. inden for ingeniørområdet, rådgivning, it, design og service.

     

     

    Et vadested for anlæg
    Dog er 2018 og 2019 lidt af et vadested for anlægsområdet. I byggebranchen er boligområdet en stor driver, ligesom de store offentlige byggerier såsom supersygehusene trækker et tungt læs. Erhvervsbyggeriet – herunder bl.a. hoteller – er godt med, mens det kniber mere på detailområdet. Også vejene kan mærke en nedgang:

     

    - Inden for veje og anlæg afsluttes der flere projekter, end der påbegyndes lige nu. Og det vil være et problem i hvert fald indtil Femern-forbindelsen påbegyndes i 2020. Men overordnet er det gået fremad for bygge- og anlægsbranchen de seneste 5 år. Og det kommer det også til de næste 5 år, selv om det kan stramme til i forhold til mangel på arbejdskraft, som udgør en produktionsbegrænsning mange steder, siger Bo Sandberg.

     

    Fremtiden kræver færre udsving
    I forhold til fremtidige tiltag fremhæver han, at virksomhederne med fordel kan blive bedre til at tilrettelægge arbejdet og fastholde medarbejderne. Og som branche set gælder det løbende om at undgå de helt store udsving, så man bl.a. bedre kan tiltrække og fastholde de unge med mere stabile fremtidsudsigter.

     
    Anbefalede artikler