KOBOTS-Photo_prio-2-scaled

Udvider sortimentet med skærerobotter til byggepladsen

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Materialer og Løsninger
  • IT og ny teknologi
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Beton
  • Arbejdsmiljø
  • 2026-01-08
  • | Af Redaktionen

  • I et nyt samarbejde med den danske tech-virksomhed Kobots tilbyder Renta udlejning af avancerede skærerobotter til præcisionsskæring med mindre støv - og bedre ergonomi på byggepladsen.

    Billede1kk


    Materieludlejervirksomheden Renta tager endnu et skridt mod fremtidens byggeplads og tilbyder nu professionelle håndværkere mulighed for at leje avancerede skærerobotter. I samarbejde med den danske teknologivirksomhed Kobots giver Renta adgang til automatiseret skæreteknologi, der kombinerer høj præcision, markant bedre arbejdsmiljø og øget effektivitet i hverdagen.

    - Vi har haft fokus på løsninger, der skaber reel værdi ude på byggepladserne. Skærerobotterne løser både udfordringer med præcision, ergonomi og tidsforbrug – og hjælper projekterne hurtigere i mål, udtaler Jeppe Hansen, indkøbschef hos Renta, i en pressemeddelelse.

    Fri for det tunge skærearbejde

    Skærerobotten overtager det tunge og gentagne skærearbejde i materialer som gips, fibergips, træbeton, HPL og cementbaserede plader – helt op til 25 mm tykkelse. Mens robotten arbejder, kan håndværkeren koncentrere sig om montage, opmåling eller klargøring af næste arbejdsgang.

    - Det er ikke teknologi for teknologiens skyld. Det er et praktisk værktøj, der er nemt at bruge og hurtigt at lære – og som løser konkrete udfordringer med kvalitet, tid og arbejdsmiljø, understreger Jeppe Hansen.

     

    To skærerobotter – tilpasset forskellige byggeopgaver

    For at imødekomme forskellige behov tilbyder Renta to modeller i udlejningssortimentet:

    - Kompakt model: er velegnet til renovering og mindre plader, hvor pladsen er begrænset
    - Stor model: passer til større byggepladser med mange gentagelser og højt tempo

    Begge robotter kan opsættes på under 10 minutter og betjenes via en app, hvilket gør dem nemme at bruge i den daglige produktion.

    DANO-Byg2

     

    Lej skærerobotten – fleksibilitet uden kapitalbinding

    Der er en minimumsleje på 4 uger på skærerobotterne, men så kan entreprenører og håndværksvirksomheder få adgang til avanceret skæreteknologi uden at skulle investere i dyrt specialudstyr.

    - Vi vil gerne give vores kunder adgang til det nyeste – uden at de behøver binde kapital i specialudstyr, afslutter Jeppe Hansen.

     

    Fordele med en skærerobot på byggepladsen:

    - Op til 98 % mindre støv ved skæring
    - Ensartede og præcise snit – hver gang
    - Reduceret materialespild og færre fejl
    - Højere produktivitet og bedre udnyttelse af arbejdstiden
    - Et markant forbedret arbejdsmiljø med færre fysiske belastninger

     

    Læs flere artikler om løsninger til den effektive byggeplads

    Anbefalede artikler