
Udlejning af lagerhal med læsserampe ved Greve
Gjeddesdal Gods ved Greve tilbyder udlejning af en 2.600 m2 ikke-isoleret lagerhal centralt beliggende med nem adgang til motorvejsnetværk til København, Køge og Roskilde. Velegnet til opbevaring af byggematerialer, maskiner og lign.
Der er el i lejemålet, men ikke vand og varme, og derfor er lageret velegnet til oplagring af palle- eller sækkevarer samt maskiner. Bygningen er af stål, med betongulve, vægge beklædt med betonelementer og stål/træplader. Taget med eternit. Tilkørsler og plads foran hallens østlige port er belagt med asfalt og har nemme adgangsforhold. Der er adgang til toilet og brovægt.
Tryghed: Ejendommene er delvist videoovervåget, har belysning og alarmer på udvalgte steder samt dagligt opsyn også uden for normal arbejdstid. Udlejer samt godsets medarbejdere bor selv på ejendommen og vi tilbyder trygge og ordentlige forhold. Kontor på 80 m2 i gå-afstand fra lager kan tilføjes.

- Indvendig dobbeltlæsserampe
- Aut. Hejseporter
- Asfalterede pladser
- Indflytningsklar
- Kort bindingsperiode
- Fra 300 kr. pr. m2 årligt
Økonomi
Årlig leje: 300 kr. pr. m2.
Depositum: 3 mdr.
Regulering: 3 % hver den 1. januar
Fællesomkostninger: 0,00 kr. *
Forbrug: Individuel el-måler.
*Lejen omfatter fællesomkostninger, men er eksklusive forbrug (el, vand, og varme plus opkobling).
Beliggenhed
Gjeddesdal Gods ligger centralt i forholdtil motorvejstilkørsler, har nemme tilkørselsforhold med asfalterede veje og kort afstand til Roskilde, Køge samt København og har et stort opland syd og vest for Storkøbenhavn. Alle pladser og veje er asfalterede eller belagt med sten og fliser. Til- og frakørselsarealer foran ejendommen er velanlagte og vedligeholdte. Udlejer sørger for pleje af samtlige udendørsarealer og snerydning.
Kontakt omkring udlejning: Helena Nymann, tlf. 20148121 mail: post@gjeddesdal.dk