<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Linå stålrammer komplet_1
Annonce

UNI-TEK: Vi kan godt lide vanskelige opgaver

  • Målbar bæredygtighed
  • Den effektive byggeproces
  • Stål
  • 2022-04-27
  • | Af Morten Bøcker

    UNI-TEK A/S er specialiseret i CE-mærkede stålkonstruktioner, ledhejseporte til både private og virksomheder og hjælper med montage, vedligehold og reparation på fabrikker og procesanlæg.

    Lars Nielsen og hans 21 medarbejdere på UNI-TEK ved Randers brænder for at løse opgaver, som ikke er helt efter bogen. Og det har markedet øje for, så det er ikke usædvanligt, at UNI-TEK bliver inviteret til at hjælpe med et projekt, der kræver en stærk kombination af kreativitet, teknisk indsigt, stor erfaring og ikke mindst høj kvalitet.

    - Vi kan godt lide de vanskelige opgaver, og vi oplever af og til at komme til at arbejde med et projekt, som ingen andre rigtig har mod på eller lyst til, siger Lars Nielsen.

     

    Og nu kan kunder til stålkonstruktioner, porte og svejseservice i Nordatlanten også komme til at nyde godt at UNI-TEK som sparringspartner.

     

    -Vores vision er at vokse ud over de danske grænser, og vi vil meget gerne engagere os i Grønland og på Færøerne, siger Lars Nielsen.

     

    Han har selv arbejdet i Grønland og kender blandt andet fiskeindustrien.

     

    - Vi mener, der er et behov for vores produkter og ydelser i form af stålkonstruktioner til haller, løsning af opgaver inden for svejsning – for eksempel montering af maskiner eller andet procesudstyr – og naturligvis ledhejseporte, hvor vi i selv importerer et robust sortiment, der også kan modstå det barske klima mod nord, siger Lars Nielsen.

     

    Hasteopgave i høj kvalitet på sygehus

    UNI-TEK ser først og fremmest sig selv som sparringspartner for kunderne og er ofte med i projekterne helt fra starten.

     

    - Her er det også en styrke for os – og en stor hjælp for entreprenørerne og andre kunder – at vi har egen tegnestue, så vi tidligt i et projekt kan levere både idé til løsning og pristilbud, siger Lars Nielsen.

    JS_DK_UNI_TEK 3D tegninger_2 (2) - 1920
    Det er en stor hjælp for entreprenørerne og andre kunder, at UNI-TEK har egen tegnestue og tidligt i et projekt kan levere både idé til løsning og pristilbud

    Tegnestuen løser også opgaver inden for produktudvikling – for eksempel af indstøbningsbeslag til betonelementer, og UNI-TEK fremstiller selv stålemner på fabrikken i Polen, som kan producere til konkurrencedygtige priser, uanset om der er tale om enkelte emner eller serier.

    Et andet særkende er høj kvalitet, og UNI-TEK er certificeret leverandør af bygningsstål i henhold til DS/EN 1091-1. EX3. Medarbejderne uddannes løbende og har alle nødvendige svejsecertifikater. Produkter er CE-mærkede, hvor det kræves.

    - Vi sætter kvalitet over alt – og er samtidig i stand til at løse opgaver hurtigt, uden at gå på kompromis på nogen måde.

     

    - Netop nu er vi i gang med en hastopgave på Skejby Sygehus, som ingen andre ville springe på. Her leverer vi vores sædvanlige høje kvalitet – men med en tidsplan, der er noget mere komprimeret, end vi er vant til, siger Lars Nielsen.

     

    Smedefirma med begge ben på jorden

    I snart 20 år har UNI-TEK leveret alle former for bygningsstål, garage og industriporte, udført reparationer og vedligehold på fabrikker og leveret beslag til betonelementer og andre specielle emner efter kundernes ønsker.

     

    Virksomheden blev startet af Lars Nielsen i 2003. Han er uddannet smed og inden starten af UNI-TEK rejste han rundt i verden og monterede køleisolering. Senere kom han til at arbejde med porte, og det gav idéen til at starte som selvstændig inden for ledhejseporte til både private, industri og landbrug.

    Siden da er UNI-TEK vokset til en mellemstor virksomhed, og væksten skyldes nok ikke mindst, at Lars Nielsen og hans medarbejdere har begge ben plantet på jorden og lægger vægt på klassiske dyder som at levere til tiden og i aftalt kvalitet. Hertil kommer så den måde, UNI-TEK griber samarbejdet an på:

     

    - Vores mission er at gøre vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere til et team, og det forsøger vi at leve op til hver eneste dag og i alle de projekter, vi er involveret i, siger Lars Nielsen.


    JS_DK_UNI_TEK CE godkendelse med chef 1 (1) - 1920


    Fokus på bæredygtighed

    Det ligger også UNI-TEK dybt på sinde at gøre, hvad virksomheden kan, for at produktion og virksomheden i det hele taget er så bæredygtig som muligt.

    - Vi laver klimaregnskab og har fokus på, hvordan vi skåner klimaet mest muligt i vores processer og produktion, siger Lars Nielsen.

     

    Anbefalede artikler