<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_1153

Trekantens Diamantskæring ApS skifter hænder

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Virksomhedsnyt
  • Beton
  • 2024-02-02
  • Trekantens Diamantskæring, der er landets største, får nye ejere i makkerparret Jesper Lystbek Jensen og Bent Olsen fra Artusbyg, der har masser af planer for udvikling af virksomheden.

    IMG_0563Bent Olsen

    Klaus Peter Skovgaard Nielsen har givet stafetten videre for sin virksomhed Trekantens Diamantskæring ApS, som blev etableret i sin nuværende form tilbage i 2000.

    Ejerskiftet skete 1. januar 2024 og det er det sammentømrede makkerpar Jesper Lystbek Jensen og Bent Olsen, som overtager.

    De har besluttet at vende tilbage til byggebranchen, efter de i 2021 solgte Artusbyg A/S, som de selv havde stiftet og succesfuldt drevet fra 2013 frem til salget.

    - Vores forventning er at bringe Trekantens Diamantskæring ApS tilbage i førertrøjen i nichen for hulskæring og boring, udtaler Bent Olsen.

    Trekantens Diamantskæring er med sine tre lokationer - hhv. Kolding, Esbjerg og Albertslund godt placeret i forhold til at betjene sine kunder i Trekantområdet, Region Syd, Fyn og Sjælland hurtigt og effektivt.

    Jesper Lystbek Jensen og Bent Olsen har bredt kendskab til byggebranchen som hhv. tømrer- og murermester. Senest via deres fælles projekt Artusbyg A/S, hvor de med omkring 65 ansatte betjente kunder primært i Trekantområdet.

    - Vi skal bringe vores faglige viden og store netværk i spil, således at vi fremad bringer endnu mere liv og dynamik ind i Trekantens Diamantskæring. Bent og jeg arbejder rigtig godt sammen, og komplimenterer hinandens kompetencer helt perfekt, siger Jesper Jensen i en pressemeddelelse.

    Ser på nye forretningsområder

    Via sit store netværk, solide branchekendskab og gode renomme vil makkerparret bringe nye kunder ind i butikken og skabe nye forretningsområder.

    Bent Olsen indtræder som direktør, og selskabets daglige ledelse med Lars Starning i spidsen kører uændret videre.

    - Min rolle bliver tæt sparring med ledelse og medarbejdere samt udvikling af nye forretningsområder. Jesper vil deltage aktivt på bestyrelsesniveau og som min sparringspartner, siger Bent Olsen.

    Klaus Skovgaard Nielsen er tryg ved det nye makkerpar:

    - Jeg er glad for at afhænde min virksomhed og dygtige medarbejdere til Jesper & Bent, som jeg kender fra branchen. De har ry for at behandle kunder, leverandører og ikke mindst medarbejdere rigtig godt, så det er med stor tryghed, jeg giver stafetten videre.  Det har i salgsprocessen været vigtigt for mig at finde den eller de helt rigtige til at videreføre Trekantens Diamantskæring, og det, føler jeg, er lykkes nu. Stort tillykke til de nye ejere, kunder og medarbejdere. 

    - Jeg ønsker dem alt muligt held og lykke fremover, og vil i den forbindelse gerne takke Trekantens Diamantskærings dygtige medarbejdere og kunder for godt samarbejde gennem årene, udtaler Klaus Skovgaard Nielsen.

    Jesper og Bent overtager alle aktiviteter i Trekantens Diamantskæring 1. februar 2024, med regnskabsvirkning fra 1. januar 2024. Der er pt. tilknyttet 35 medarbejdere i de tre afdelinger.

    Anbefalede artikler