Annonce
Tiltrotatorsystemet fra Rototilt med Rototilts RC Joystick.
Test et RC Joystik på Maskiner under Broen-messen
Det prisbelønnede RC Joystik fra Rototilt, som er udviklet med henblik på brugervenlighed og større præcision, præsenteres på Rototilts stand på messen Maskiner under Broen.
Teknologiske landvindinger handler i bund og grund om at gøre arbejdsopgaver lettere, mere effektive og mere præcise. Inden for branchen med gravemaskiner er der inden for de sidste 10 år sket store fremskridt med udviklingen af Rototilt Control-systemet, også kaldet RC-systemet. Det optimerer nemlig arbejdet for både maskinen og maskinføreren.
Tiltrotatorsystemet er blevet gjort mere avanceret med det nye RC Joystick, der blev patenteret i 2022 og siden har modtaget tre designpriser for sit komfortable design. Det betyder i praksis, at det ergonomiske design øger brugervenligheden, sikrer større præcision og effektivitet.
– Det ergonomisk formede håndtag kan justeres 360-grader uden brug af værktøj, når vinklen på maskinførerens hånd ændres. Det giver flere muligheder, ligesom den glidende bevægelse med joysticket er med til at skåne bevægeapparatet. Dermed minimeres risikoen for skader i skuldre og arme, siger Jakob Møller Pedersen, salgschef i Skovtekniks afdeling i Frederikshavn, der importerer produkter fra Rototilt Group AB.
Skovteknik har to afdelinger i Jylland og et showroom i Årslev på Fyn samt en servicepartner på Sjælland, så kunderne kan minimere deres nedetid, da der findes reservedele i alle afdelinger.
Fuld kontrol og forbedret køreoplevelse
Maskinførerens arbejde kan ved hjælp af Rototilts RC Joystick gøres mere præcist og mindre belastende, da antallet af rulleknapper nu er op til fire og syv knapper i hver hånd samt mulighed for ekstra knapper i siden af joystikket. Der er desuden justerbare håndledsstøtter.Rototilts RC Joystick er et eksempel på det stadigt stigende fokus på brugervenlighed, køreegenskaber og mulighed for individuel tilpasning. Teknisk set kombineres det proportionelle styresystem med trykkompenserende hydraulik, og hardware- og softwaredesignet opfylder sikkerhedsstandarden ISO 13849.
Andre fordele er holdbarhed, mindre brændstofforbrug på grund af RC-seriens nyudviklede hydrauliksystem og lave driftsomkostninger.
– RC-systemet er med til at gøre de mange funktioner i en gravemaskine fuldt kontrollerbare for maskinføreren, når han skal dreje maskinen rundt, hæve bommen eller åbne og lukke skovlen. Det forbedrer køreoplevelsen og hjælper dermed til at løse selv avancerede opgaver, forklarer Jakob Møller Pedersen og fortsætter:
– Der er kommet mere fokus på sikkerheden og den fysiske nedslidning af maskinføreren, så man i dag har fået stiger og trapper på siden af førerhusene. En dygtig maskinfører er ofte svær at erstatte. Er maskinføreren langtidssygemeldt, tjener virksomheden ingen penge.
Møde med branchefolk
Rototilt er løbende præsenteret på messer, og de vil også være at finde på den kommende maskinmesse, Maskiner Under Broen, fra den 26.-27. august i Middelfart på arealerne under Lillebæltsbroen. Her kan kunderne møde Jakob Møller Pedersens kollega, Kenn Harbo, som står for fremvisningen af Rototilts RC Joystick, der sammen med RC-systemet optimerer funktioner som f.eks. vinkelvisning, Automatic Grade Control, sikkerhedslås, rystefunktion, autokalibrering osv.
– Vi har store forventninger til messen, hvor vi ser frem til at møde en masse positive mennesker, f.eks. maskinførere til en god snak om vores produkter. Vores kunder er alle mulige entreprenører, anlægsgartnere, kirkegårdsgravere, jernbanefolk, kommuner og andre, som har med branchen at gøre, kunder, fortæller Jakob Møller Pedersen, der kom til Skovteknik A/S i 2013.
Flere og flere får integreret RC-systemet i deres gravemaskiner, da det er blevet lettere og lettere at montere og foretage individuelle tilpasninger, uanset om maskinen har todelt bom eller fast bom.
– Udviklingen gennem de sidste 10 år er gået fra gravemaskiner med en fodpedal og et separat håndtag til en teknologisk avanceret udgave med et let håndterbart joystick, der gør det let at grave ind mod sig selv og tættere ind mod maskinen. Det fintfølende udstyr gør det nemmere at lave præcise bevægelser, slutter Jakob Møller Pedersen.