<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
ISUZU x FALCK 1

Se hvordan ISUZU pick-up er blevet ombygget til lastbil

  • Byggepladsen
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Varevogne og Transport
  • 2024-01-22

    ISUZU Danmark mestrer at ombygge pick-ups, så de bliver skræddersyet til lige præcis de arbejdsopgaver, som kunden skal bruge dem til. Det har Falck Assistance gjort brug af og fået ombygget to ISUZU D-MAX pick-ups til lastbiler.

    Falck Assistance havde i forvejen en flåde af ISUZU D-MAX modeller, der er ombygget som bjergningskøretøjer til at kunne bruges i tæt bymiljø, parkeringshuse og kældre. Nu kan Falck Assistance så føje yderligere to ombyggede ISUZU D-MAX modeller til vognparken med status som lastbiler.

    De nye opbygninger er helt specielle, da de er ændret til Lastbil N2 med en totalvægt på hele 3.700 kg. Det er 600 kg mere end standardversionen af D-Max. Årsagen til at totalvægten hæves til 3.700 kg er, at køretøjerne på den måde opnår større kapacitet på løfteanordningen monteret bag på køretøjerne. Dermed kan køretøjerne anvendes til transportopgaver af større og tungere biler end tidligere.

    Salgsdirektør hos ISUZU Danmark, René Andersen siger i en pressemeddelelse:

    - Hvis kunden kan tænke det, kan vi lave det! 

    ISUZU x FALCK 2

     

     

    Test er inkluderet

    Ombygningen til N2 lastbil er en omfattende proces, men ISUZU Danmark sørger for, at køretøjerne bliver testet og afprøvet efter Færdselsstyrelsens gældende regler. Slutteligt bliver de synet og godkendt inden de frigives til drift. Det er i sig selv kompliceret, men hos ISUZU Danmark er man meget praktisk og løsningsorienteret anlagt.

    ISUZU Danmarks modelprogram med en D-MAX Single-Cab, Crew-cab og Extended-cab er til at overskue, men den danske ISUZU importør har specialiseret sig i ombygning af deres pick-up, så den bliver skræddersyet præcis til det formål og de arbejdsopgaver, den skal løse. Dermed er det ikke bare en pick-up, men i endnu højere grad et arbejdsredskab. 

    Anbefalede artikler