<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Billede 1

Adm. Dir. hos Scandinova Jacob Storm.

Scandinova lancerer miljøcertificeret produktserie til trægulve

  • Materialer og Løsninger
  • Byggeriets udvikling
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Renovering
  • Træ
  • 2022-10-03

    Gulve kan virke som en mindre del af et stor renoveringsprojekts klimaregnskab, men ikke desto mindre vigtig. Med en ny miljøcertificeret produktserie til trægulve vil Scandinova bidrage til den bæredygtige renovering.

    Forestil dig, at du står overfor et nyt byggeprojekt, som du gerne vil gøre så bæredygtigt som muligt. Du kan enten renovere byggeriet eller rive det ned for at bygge et nyt. Hvad vil være det mest bæredygtige valg?

     

    Renovering er blevet en vigtig komponent i den grønne omstilling, og en analyse fra rådgivningsvirksomheden Rambøll konkluderer, at der bliver udledt mindre CO2 i en bygnings levetid ved at renovere end ved at rive ned og bygge nyt. Omkostningerne er også lavere ved at vælge renovering.

     

    Denne konklusion understøttes af Realdania By & Byg, der i en rapport deler deres erfaringer på baggrund af en lang række gennemførte livscyklusvurderinger (LCA red.) på hovedparten af selskabets ca. 60 istandsættelser af historiske ejendomme. Bygninger, der holder længe, bidrager positivt til klimaregnskabet.

     

    Mange bække små

    Renovering omfatter alle dele af en bygning herunder også gulve. Med øje for det store klimaregnskab kan arealer som disse måske forekomme mindre betydelige, men ifølge den administrerende direktør hos landets største gulvgrossist kan gulvarealer hurtigt blive en klimasynder, hvis ikke man går til arbejdet med omtanke.

     

    - Alle taler om bæredygtighed og klimaregnskaber, og det gør vi naturligvis også hos Scandinova. Vores netop lancerede produktserie skal ses som en del af et større strategisk greb, der skal være med til at anspore vores mange kunder og leverandører til at tænke på og stille krav til den grønne dagsorden, når snakken falder på gulve, siger adm. direktør i Scandinova Jacob Storm og fortsætter:

     

    - Vi tror på, at vedligehold og renovering af den eksisterende bygningsmasse spiller en stor rolle, når byggeriet skal omstilles i en mere bæredygtig retning. Det handler fx om at tænke cirkulært fremfor lineært, og det understøtter vores nye XpertPro-produkter.

     

    Billede 2De nye produkter fra Scandinova er fem produkttyper i en olie- og plejeserie, som er udviklet og produceret under nordiske krav og kvaliteter. Det betyder, at sæber såvel som olier er fremstillet af rene vegetabilske olier og naturvoks. Serien indeholder i alt 11 produkter udviklet til at tage hånd om hele trægulvets levetid fra oliering til løbende pleje og vedligeholdelse samt rengøring.




    Planlæg vedligehold

    Bygningerne i Danmark bidrager med hele 30 procent af de samlede CO2-udledninger. Derfor står bygherrerne over for et vigtigt valg i forhold den grønne omstilling, når en bygning er nedslidt. Men spørger man Jacob Storm, bærer Scandinova som grossist og produktudvikler også et ansvar for at stille skarpt på, hvordan vi belaster vores miljø mindst muligt:

     

    - Flere og flere undersøgelser peger på, at det er bedre at forebygge end at helbrede eller måske ligefrem rive ned. Derfor har vi intensiveret indsatsen for planlagt vedligeholdelse og har udviklet en ny produktserie, der gør det nemt og oplagt at vedligeholde indvendigt og udvendigt træværk fremfor bare udskifte med nyt.

    Vi har selvfølgelig en interesse at gøre det så let og overskueligt som muligt for vores kunder og deres kunder. Sættes vedligehold mere i system bliver det også nemmere.

     

     

    Produktserien er et lille, men et vigtigt bidrag til den bæredygtige transformation

    De nye produkter fra Scandinova er fem produkttyper i en olie- og plejeserie, som er udviklet og produceret under nordiske krav og kvaliteter. Det betyder, at sæber såvel som olier er fremstillet af rene vegetabilske olier og naturvoks.

    Serien indeholder i alt 11 produkter udviklet til at tage hånd om hele trægulvets levetid fra oliering til løbende pleje og vedligeholdelse samt rengøring.

     

    Produkterne har fået Indeklimamærket – en frivillig mærkningsordning, som giver forbrugere og bygningsansvarlige dokumentation for lugtgener og afgasningstid. Mærkningsordningen gør det lettere at vælge produkter med lav afgasning og dermed færre gener.

     

    - Med produktserien vil vi sætte endnu mere fokus på vedligehold og renovering af eksisterende gulve, men det er klart, at flere af produkterne kan anvendes til behandling af nye gulve og træmøbler uden problemer.

    Det ændrer dog ikke på væsentligheden af renovering og vedligehold, der hører under den miljø- og klimamæssige del af det, vi herhjemme betegner som bæredygtigt byggeri. Det skal vi hos Scandinova være bedre til at skabe positiv opmærksomhed omkring, afslutter administrerende direktør Jacob Storm.

     

     

     

    Anbefalede artikler