
SaeClimber-arbejdsplatforme og -hejse forhandles nu i Danmark
SaeClimber-arbejdsplatforme og -hejse forhandles nu i Danmark
Ekspertise, ingeniørviden og førende know-how danner basis for de bedste løsninger inden for arbejdsplatforme.
SAEClimber SL er en af de førende producenter af arbejdsplatforme i verden, og har nu i mere end 18 år produceret lodrette adgangsløsninger som arbejdsplatforme, person- og materialehejse til kunder i Europa, Asien og USA. I dag har virksomheden ca. 65 ansatte og driver en velinvesteret produktionsfacilitet i Spanien, som også er et center for ekspertise indenfor løsninger til byggeindustrien.
Fremtidens arbejdsplatforme
SaeClimber bygger på ingeniørviden og førende know-how indenfor platformsindustrien til at skabe fremtidens arbejdsplatforme, som med succes matcher alle krav uden at gå på kompromis med sikkerheden, kvaliteten eller
holdbarheden.

Stor efterspørgsel
Efterspørgslen efter arbejdsplatforme er jævnt fordelt over forskellige typer kunder, og der er et stort behov for arbejdsplatforme i Danmark, hvor det nu er flere almindelige håndværksfirmaer som har taget arbejdsplatformene til sig.
- Der er et stort potentiale og en stor eksistensberettigelse for vores produkter på det danske marked. Vi ser derfor frem til at komme ud og møde virksomhederne og i samarbejde skabe de bedste løsninger for dem, udtaler Brian Hansen & Joachim Kyed Thomsen fra forhandleren Lejarbejdsplatform.
Første leverance
De to første arbejdsplatforme af modellen SaeClimber P50 er leveret til MT Højgaard A/S på Østerbro i København, hvor de allerede er opsat. Arbejdsplatformene er indkøbt til et projekt, hvor der skal udskiftes 3.800 vinduer.