<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Johan
Annonce

Rengøring af værksted med industristøvsuger

  • 2022-07-15

    Arbejder du på et værksted, enten professionelt eller på seriøs hobbyplan, så ved du uden tvivl hvor svært det kan være at holde rent. Når du saver, sliber eller udfører andre arbejdsopgaver, slynges en masse partikler og materialer ud i luften og sætter sig på diverse overflader.

    Disse partikler kan være sundhedsskadelige for din krop, selvom nogle af dem ikke kan ses med det blotte øje. At tilbringe en masse tid i sådanne miljøer, kan hurtigt skade dit helbred, hvor især dine lunger vil være udsat. Det skal dog ikke sætte en stopper for dit værkstedsarbejde - du skal bare have den rigtige støvsuger til opgaven.

    Industristøvsuger eller vådstøvsuger

    Der findes nemlig i dag støvsugere, som eliminerer den udfordring fuldstændig. Disse støvsugere går ofte under navnet industristøvsuger eller vådstøvsuger fordi de også kan bruges til at suge vand med.

    En industristøvsuger er egentlig som udgangspunkt ikke væsentlig anderledes i forhold til en almindelig husholdningsstøvsuger. De har det samme formål at opsuge snavs og støv, men der er nogle punkter og til visse opgaver, hvor industristøvsugeren for alvor adskiller sig fra den almindelige støvsuger.

     

    Først og fremmest er maskinerne betydeligt mere robust bygget. Det giver dig en større driftsikkerhed og mulighed for at udføre en masse rengøring med din industristøvsuger. Derudover er der selvfølgelig selve sugeevnen, som ofte også er kraftigere end på de almindelige maskiner.


    Et punkt hvor en industristøvsuger for alvor udmærker sig, er deres ofte betydeligt større beholdervolumen, hvilket gør at du kan arbejde i længere tid uden at skulle tømme posen/beholderen. Noget som er meget vigtigt hvis du arbejder med bygningsstøv eller tilkobling til elværktøj som begge kan producere store mængder snavs.


    Vælg den rigtige sikkerhedsklasse

    Hvis du skal anvende en industristøvsuger på dit værksted eller byggeplads, er det her afgørende at din maskine har et filter som kan frasortere de skadelige partikler.
    Der findes 3 overordnede støvklasser, som du skal vælge maskine og filter ud fra:

     

    Støvklasse L beskriver det ufarlige støv, og indeholder almindelig snavs, jord mm. som du støder på i hjemmet, på kontoret eller lignende.

    Støvklasse M beskriver farligt støv, og indeholder træstøv samt støv fra spartelmasse, fyldemasse og lak, gips, cement, beton, fliseklæber, maling, sand og grus.

    Støvklasse H beskriver ekstremt farligt og kræftfremkaldende partikler, og indeholder støv med skimmelsporer, asbest, blyholdigt støv, mineralfibre, bitumen og kunstige mineralfibre som eksempelvis glasuld.

     

    Derfor vil du på et værksted som minimum skulle have en maskine fra støvklasse L, men det er ofte ikke tilstrækkeligt da du regelmæssigt kommer i kontakt med farlige og potentielt kræftfremkaldende partikler - du kan se dem beskrevet ovenfor.

    Arbejder du udelukkende med træ, bør en industristøvsuger fra støvklasse M være tilstrækkelig, men dette er bestemt ikke et område der skal tages nogen chancer inden for.

    Har du den mindste forestilling om at du vil komme i kontakt med de ekstremt farlige partikler, skal du uden tvivl vælge en af de bedste industristøvsugere fra støvklasse H.


    Vælg det rigtige tilbehør til industristøvsuger

    Når du kigger på at investerer i en ny industristøvsuger opdager du hurtigt at der fås meget mere tilbehør til industristøvsugere end almindelige støvsugere.

    Årsagen er at det ofte er vigtigt for, at kunne løse opgaven at man har det helt rigtige tilbehør. F.eks kan en længere sugeslange hjælpe dig med at arbejde længere væk fra støvsugeren hvis du skal støvsuge en bil, lastbil eller traktor. Udvalget af mundstykker er også stort, og du kan få mundstykker i både stål og plast. Du kan endda få specielle mundstykker der er antistatiske.

    Flere motorer giver større sugeevne

    Som udgangspunkt har en normal industristøvsuger kun 1 motor, men hvis du har et større behov kan du få maskiner med op til 2 og 3 motorer. Det giver naturligvis mulighed for større sugeevne, som ofte udnyttes til at gøre slanges diameter større. Men en større slange kan du få mere igennem som f.eks slibestøv, savsmuld eller endda blade og skidt fra tagrenden. Store industristøvsugere bruges også til opgaver som rensning af tagrender, og her er den store slange diameter afgørende for at skidtet kan komme igennem slangen uden at det hele stopper til.

    På værkstedet vil du dog typisk kunne nøjes med 2 motorer, og de vil give dig mulighed for en længere slange uden at skulle gå på kompromis med sugeevnen.

    Så køb dig en industristøvsuger allerede i dag og hold dit værksted og ikke mindst dine lunger rene!

     

    Anbefalede artikler