<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
DSC_0112-600

Redningen for indeklimaet

  • Indeklima
  • 2018-10-25

    En tæt brintoveriltetåge er et nyt og miljøvenligt våben, når kampen skal tages op mod bakterier, lugt og svampesporer i bygninger. Senest har By og Havn haft glæde af en behandling udført af firmaet Climates.

    Hos udviklingsselskabet By og Havn  havde man et problem. I hovedsædet i den knap 150 år gamle toldetatsbygning på Nordre Toldbod i København spredte et lokale en fugtig og indelukket lugt i de omkringliggende kontorer. Rensning, affugtning, dræn og nyt puds hjalp kun lidt på problemet. Men i juni fandt man endelig en løsning; oven i købet en løsning, der kombinerer højteknologi og innovation med miljøhensyn.

     

    Redningen for indeklimaet hos By og Havn kom fra virksomheden Climates. Den tilbyder som den eneste i landet at udføre behandlinger med det norsk udviklede system Decon-X.

     

    - De rum, der skal behandles, bliver mættet med en tør tåge af brintoverilte. Det bekæmper mikroorganismer som bakterier, virus, lugt og skimmelsporer, siger administrerende direktør hos Climates Signe Steen Risager.

     

    Højteknologisk

    Behandlingen kræver ikke det store forarbejde i den bygning, der skal renses. Hos By og Havn var der tale om enkelte lokaler, og virksomhedens ansatte kunne frit færdes uden for de berørte lokaler under den kun fem timer lange behandling. Mens luften blev mere og mere mættet med brintoveriltetågen i de lokaler, der skulle renses, kunne Climates operatører følge behandlingens kontrollerede forløb udenfor lokalerne via en IPad. Trods dens undseelighed gemmer maskinen på teknologi, der gør, at temperatur, mætningsgrad og alskens andre vigtige oplysninger kan følges i realtid under rensningsprocessen.

     

    Klar til brug

    Et besøg af Climates kræver ikke den store forberedelse. Hverken møbler, elektronik eller tekstiler tager skade af behandlingen, så efter en halv times udluftning er rummene klar til at blive taget i brug igen – men som et lugtfrit og desinficeret miljø.

     

    Hos By og Havn er man begejstrede for resultatet af Decon-X-behandlingen.

     

    - Det har virket rigtig fint. Lugtgenerne er helt væk, så vi er godt tilfredse. Selv om vi havde fået lagt dræn, lavet nyt tag og pudset vægge op, havde vi stadig lugtgener, men det problem er nu blevet løst, siger Morten Larsen, der som konduktør er bygningsansvarlig i By og Havns ejendom på Nordre Toldbod.

     

     

    Multiresistente bakterier

    Lugtgener er ikke det eneste problem, der kan løses ved hjælp af Decon-X. Ifølge Signe Steen Risager er behandlinger også et stærkt våben i kampen mod multiresistente bakterier. Vi kan ikke længere kontrollere udviklingen af resistens hos bakterier, og deres modstandsdygtighed mod stadigt flere typer antibiotika er et accelererende problem. Infektioner bliver stadigt sværere at bekæmpe, og hvis udviklingen af resistens får lov at fortsætte, vil mennesker igen kunne dø af lungebetændelse og tilsvarende sygdomme, der i dag betragtes som relativt banale.

     

    Og på et større samfundsmæssigt plan viser erfaringer, at klinikker og hospitaler kan gøres helt bakterie- og virusfri med Decon-X-behandling. Behandlingerne bør derfor også tænkes ind i kampen mod resistente bakterier, hvor forebyggelse og akut afhjælpning med desinficering kan redde menneskeliv.

     

    Læs mere om Indeklima

     

    - Test viser at behandlingen udrydder 99,9999 % af alle bakterier, sporer og virus – Uden bivirkninger. De alternative løsninger kommer ikke i nærheden af dette niveau, så Decon-X kan være et vigtigt våben i kampen mod infektioner efter operationer, siger Signe Steen Risager, der også peger på et andet område, hvor faste Decon-X-behandlinger kan være til enorm nytte.

     

    - I Danmark accepterer vi, at børn og forældre skal være syge af forskellige sygdomme i flere måneder, når et barn starter i vuggestue eller børnehave. Men sådan behøver det ikke at være, når man effektivt og uden farlig kemi kan udrydde virus og bakterier, siger direktøren.

     

    - Vi tilbyder færdige løsninger, så f.eks. hospitaler og institutioner får desinficereret forebyggende eller efter akut behov ved udbrud. Opgaverne udføres af vores certificerede operatører i alle typer bygninger, for både hospitaler, virksomheder og offentlige institutioner – både, hvis man har enkeltstående udfordringer, og hvis man har behov for tilbagevendende besøg, siger Signe Steen Risager fra Climates.

     
    Anbefalede artikler