<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Planlæg altid arbejdsmiljøet, før arbejdet starter

  • Virksomhedsnyt
  • Sikkerhed
  • Arbejdsmiljø
  • 2015-08-04
  • Tekst af Mikkel Weber Sandahl

    Ifølge sekretariatsleder for Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, Jacob Munk, så sker langt de fleste skader i byggeriet, fordi man ikke bruger de rigtige tekniske redskaber. Han peger på, at bedre planlægning fra bygherre, projektleder, entreprenør og håndværkere er vejen til bedre arbejdsforhold på byggepladsen.

     

    Der har i byggebranchen altid været en kultur, hvor man går til opgaven først, og først senere finder ud af hvad, der skal gøres for at udføre opgaven rigtigt. Den holdning mener Jacob Munk fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, at det er på tide at gøre op med:

     

    - Det er svært at ændre en måde at tænke på, men fordelene ved bedre planlægning er markante i forhold til, logistik, arbejdsmiljø, effektivitet, og faktisk også miljø. Det er især bygherre og projekterende der kan blive bedre til at tage højde for de farlige processer allerede i udbudsfasen. Problemet er, at når den enkelte håndværker står ude på byggepladsen uden det rigtige udstyr, så vælger mange at improvisere med det forhåndenværende, og det giver dårlige og farlige arbejdsvilkår.

     

    I Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ser man således planlægning som et afgørende skridt videre, når det kommer til at forbedre arbejdsmiljøet. Det gælder eksempelvis brugen af stilladser i stedet for stiger, som er én af de hyppigste årsager til ulykker.

     

     

    ”Stil spørgsmålet: Hvad skal jeg som udførende selv have med?”

    - Der er sket meget i forhold til arbejdsmiljø i branchen i de seneste 10 år, men vi kan nå endnu længere – der er bestemt stadig store udfordringer i forhold til ergonomisk overbelastning ved løft, skub og træk, fortæller Jacob Munk og fremhæver vigtigheden af, at dialogen fra bygherre til håndværksmesteren skal være klar og gentagende:

     

    - Planlægningen starter for entreprenøren allerede ved afgivning af tilbud, hvor jeg gerne så en større afklaring af hvad, man som udførende selv skal have med til løsning af opgaverne. Her kan det være på sin plads at stille helt elementære spørgsmål som: Er der stillads, og passer det til de opgaver, der skal udføres? Skal jeg have mobilkran eller teleskoplæsser med? Hvis eksempelvis leje af teleskoplæsser ikke er med i tilbuddet, så kan man som entreprenør blive fristet til at modsvare de ekstra omkostninger ved at bruge forkerte hjælpemidler. Det er en udbredt problemstilling blandt de små og mellemstore entreprenørvirksomheder, hvor man ikke altid planlægger systematisk og heller ikke bruger tjek-lister til at få de rigtige tekniske hjælpemidler med fra starten.

     

    Fokus på processen fremfor produktet

    I Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg er man stor fortaler for, at der i højere grad kommer fokus på processen, således man inddrager de udførende tidligere.

     

    - Ud over større effektivitet er der flere fordele ved en stram planlægning, hvor man tilrettelægger arbejdet bedre. Når alle i byggeprojektet arbejder ud fra en fælles plan, bliver det også klart, hvilke fagentrepriser, der skal være i gang og hvornår. Og den metodik giver mening både på et sygehusbyggeri og på fru Hansens parcelhus – på de små projekter er det ofte håndværksmesteren, der skal være bygherrens koordinator og sørge for at tænke forud, fortæller Jacob Munk, som mener, at man med et bedre tværfagligt samarbejde i det hele taget kan skabe bedre arbejdsforhold for alle:

     

    - Der er i dag flere byggeprojekter, der sættes fokus på at skabe fælles rammer, hvor de forskellige håndværkersjak selv laver indbyrdes aftaler, så planlægningen på den måde flyttes ud til håndværkerne på byggepladsen. Både i forhold til bedre arbejdsmiljø og effektivisering af byggeprocessen er det en win-win situation, samtidig med de udførende oplever, at de har mere ansvar og indflydelse på deres arbejdsdag.

     

    Bevidsthed om ens egen rolle

    På et byggeprojekt er der altid et underliggende pres for at overholde en fastlagt tidsplan, og hvis ikke tidplanen holder, så mister man penge. Og her kan sikkerheden til tider blive nedprioriteret så byggeri kan blive færdigt til tiden. Her kunne Jacob Munk godt ønske sig en kulturændring, hvor sikkerhed er et emne, man snakker om på linje med kvaliteten og økonomien i et projekt:

     

    - Hvis en svend opdager, at stigen er for kort til opgaven, så fremfor at ringe til mester og sige, at man ikke har det rigtige grej, så prøver man ofte at løse det på én eller anden måde. Og her er det altså også håndværkerens eget ansvar at vurdere risikoen. Hvis ikke arbejdet kan udføres sikkert og sundt, så skal det være helt naturligt at sige fra, indtil det nødvendige grej er klar til brug.

     

    På den måde er det ifølge Jacob Munk op til alle byggeriets parter at planlægge processen bedre: Bygherre skal afsætte tid og gerne fortælle i sit udbud, hvilke tekniske hjælpemidler, der kan anvendes. Projekterende skal tage højde for, at det er muligt for håndværkerene at udføre arbejdet, så andre faggrupper ikke støjer og støver lige op og ned af hinanden.

     

    ”Byggeriet skal være bedre til at tage sig af de unge”

    - I dag er der ingen, der bliver fyret, hvis man ikke vil kravle op på et tag uden de rigtige sikkerhedsforanstaltninger, men som ung håndværker kan det være svært at sige fra, siger Jacob Munk, som mener, at byggeriets image lider under, at der ikke bliver taget nok hånd om de unge:

     

    - Virksomhederne skal være bedre til at sørge for, at der er flere gode praktikpladser. Det er vigtigt, at virksomhederne gør sig attraktive for de unge, ellers stopper de, inden uddannelsen er afsluttet. Flere steder bruger man en mentor, der har lyst til at involvere de unge i arbejdet, og det, håber jeg, slår igennem i endnu flere virksomheder. Det er i det hele taget vigtigt, at arbejdsmiljø ikke prioriteres lavere end indtjening, så de unge forstår vigtigheden af at passe på sig selv. Der er stadig alt for mange, der må stoppe med at arbejde som 45-årig pga. nedslidning efter årtiers tunge løft og dårlige arbejdsstillinger.

     
    Anbefalede artikler