<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
PHOTO-2020-09-01-12-41-20_1920
Annonce

Pergolaer lægger måneder til udesæsonen

  • Anlæg
  • Byrum
  • Landskab
  • Stål
  • 2023-04-04
  • | Af Tim Panduro

    Både private og cafe- og hotelbranchen har fået øjnene op for pergolaer i metal, der giver mulighed for fleksibelt udendørsliv med minimalt vedligehold.

    AluCube Pergola Cafe Restaurant_600


    Der skal ikke meget solskin til, før danskerne søger ud i lyset.

     

    Derfor er restauranter og cafeer med udeservering de store vindere, når vejret viser sig fra den smukke side. Men selv om gadeparasoller og varmelamper kan gøre en del af arbejdet med at lokke kunder til, kommer vind og byger hurtigt i vejen.

     

    Løsningen ligger dog lige for, mener man hos specialvirksomheden Stålcarporten, der som noget relativt nyt har introduceret pergolaer i aluminium og stål på det danske marked. Pergolaerne er i bogstaveligste forstand en ramme om udendørslivet – og de kan tilpasses til de fleste behov, uanset om det er den private villahave eller strøgcafeens udeservering, der skal optimeres. Derfor er der stigende interesse fra både virksomheder og private, der ser en pergola som et mere fleksibelt alternativ til udestuer og et mere komfortabelt alternativ til terrasser, fortæller Tony Harritz, der er direktør i  Stålcarporten.

    AluCube Pergola Terrasse_600

     

    – Vore pergolaer kan kombineres med både foldeglas og sliding glass, og den kommer med et tag, der kan åbnes og lukkes, så man kan lave skygge eller sidde i læ i regnvejr eller blæst, men samtidig nyde følelsen af at være ude, siger han.

     

    – Samtidig har de et kubisk og enkelt design, der passer godt ned i vores nordiske minimalisme.

     

    Ifølge direktøren regnes en pergola regnes ikke som en bygning med fast tag, og derfor hører den ikke med i bebyggelsesprocenten og kræver ikke byggetilladelse – det giver  minimalt med bøvl, når den skal sættes op i villahaven.

    For erhvervskunder er fordelene også mange.

     

    – Ingen går ind på en tom cafe. Men hvis man kan se, at der sidder mennesker ude under en overdækning, vil det trække gæsterne ind. Samtidig udvider man udesæsonen med flere måneder, siger han og fremhæver, at pergolaer og andre produkter fra virksomheden kan tilpasses størrelsesmæssigt ned til sidste milimeter. Dermed kan de optimeres til den enkelte bygning – uanset om det er en cafefacade eller en villa.

     

    AluCube Pergola Fritstående med glas_1600

     

    Pergolaerne kan udstyres med infrarød varme, hæve-sænkeværn, indbygget lys og app-styring af blandt andet taget, ligesom den kan kobles på Google Home og andre intelligente styringssystemer til hjem og erhvervsliv.


    Carporte og hegn i høj kurs

    Med et virksomhedsnavn som Stålcarporten, vil det næppe komme som en overraskelse, at Tony Harritz' virksomhed også har andet i sortimentet. Carporte i metal har sammen med virksomhedens øvrige produkter som hegn, terrasser, værn og meget mere, da også længe været en konkurrent til de klassiske løsninger i træ.

     

    5_1600


    – Der er både design- og vedligeholdelsesfordele ved aluminium og stål. Designet er mere moderne end de klassiske træløsninger. Og meget af det, vi laver, er stort set vedligeholdelsesfrit, og selv om det måske koster lidt mere end en standardløsning i træ fra byggemarkedet, er montagen billigere, fordi alt er forberedt hjemmefra. På den længere bane er der gode besparelser på vedligehold, siger Tony Harritz, der også peger de den helt langsigtede effekt.

     

    – En terrasse eller carport i træ vil øge boligværdien i begyndelsen, men de ser allerede lidt træt ud efter fem-seks år, og så risikerer man, at den trækker prisen ned i stedet. Vore produkter har det samme udtryk om 50 år, som når de bliver leveret, siger han.
    Anbefalede artikler