<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
FugeFight_foto2

Nu kan murerlærlinge game sig til fejlfrit murværk

  • Byggeriets udvikling
  • Uddannelse og Rekruttering
  • Tegl
  • 2023-09-15
  • I den nye undervisningsspil ”Fuge Fight” kan murerlærlinge på en sjov måde lære om bl.a. afdækning, fugtspærrer og planlægning. Spillet er udviklet af Danske Tegl, Byggeriets Uddannelser og forlaget Praxis. Game on.

    Danske Tegl har over det sidste års tid sammen med Byggeriets Uddannelser, forlaget Praxis og mureruddannelsens fagbogsudvalg udviklet et nyt, digitalt læringsunivers til alle murerlærlinge på grundforløbet.

     

    – Vi kunne godt have udgivet en klassisk fagbog om De 10 Bud. Men vi havde lyst til at give elever og lærere på landets murerskoler et anderledes og nytænkende værktøj, derfor har vi udviklet undervisningsspillet Fuge Fight, siger Gitte Nielsen, direktør i brancheorganisationen Danske Tegl i en pressemeddelelse:

     

    Faglærer: Jeg håber, vi når flere elever med fuge Fight

    Geoffrey Halfani Madsen er faglærer på EUC Sjælland i Næstved og har været medudvikler af opgaverne i Fuge Fight. For ham er spillet et friskt alternativ til tavle-undervisningen:

     

    – Min forventning er, at Fuge Fight kan bidrage til at frigive mere tid til lærerne, fordi spillet indeholder nye opgaver, som de let kan trække direkte ind i den nuværende undervisning. Og så håber jeg, at Fuge Fight kan blive et legende og nytænkende alternativ til den traditionelle tavle-undervisning og på den måde bidrage til, at vi når endnu flere elever, som har brug for at få viden ind på en anden måde.

     

    FugeFight_foto

     

    Dyst med Murermester Thail

    Den nye undervisningsspil blev lanceret på erhvervsskolen NEXT, hvor elever sammen med undervisningsminister Mattias Tesfaye dystede i forbandtkoder og god planlægning på byggepladsen med repræsentanter fra hele byggebranchen til stede.

     

    I spillet skal eleverne ud på en digital byggeplads og hjælpe Murermester Theil og hans hold med at opføre et fuldmuret hus. Undervejs bliver de sat overfor en række opgaver, spørgsmål, faglige dilemmaer og sjove benspænd, de skal navigere i, mens de spiller sig til ny viden om bl.a. fugtspærre, afsyring af murværk og hvordan man sikrer, at materialer og miljø passer sammen.

     

    Fra De 10 Bud til Fuge Fight

    Fuge Fight er bygget op omkring De 10 Bud, som Danske Tegl har været rundt og fortælle om på skoler og byggepladser. Men hvis De 10 Bud for alvor skal ud at leve, skal de masseres ind på rygraden allerede på uddannelserne – og på en ny og motiverende måde, siger Gitte Nielsen:

     

    – Emnerne i Fuge Fight er allerede en del af pensum på mureruddannelserne i dag. Men ved at ”gamificere” viden om bl.a. afdækning, fugtspærrer og god planlæg af arbejdet, håber vi at kunne give lærerne et ekstra og anderledes værktøj i undervisningen, som kan motivere eleverne på en anden måde.

     

    – Vi som branche har et stort medansvar for at bidrage til de uddannelser, der skal løfte dansk byggeri i fremtiden. Det kan vi blandt andet gøre ved at stille den nyeste viden til rådighed og ikke mindst gøre den viden let tilgængelig for både elever og lærere.

     

    Fuge Fight er udviklet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond.

    Anbefalede artikler