Michael V. Kongerslev, CFO hos LOXAM
Michael V. Kongerslev skal være ny CFO hos maskinudlejer
Danmarks største maskin- og materieludlejer LOXAM Danmark kan med stolthed annoncere, at Michael V. Kongerslev tiltræder som ny CFO den 1. februar 2025.
Michael V. Kongerslev bringer over 20 års erfaring med sig fra toppositioner i virksomheder som Maersk, BWSC, Realtruck, AtkinsRealis og Krüger/Veolia, som har givet ham stærke kompetencer inden for finansiel styring, turnaround-processer, M&A og strategisk rådgivning.
Med denne omfattende baggrund vil Michael V. Kongerslev spille en central rolle i at accelerere LOXAMs vækststrategi og styrke virksomhedens position som en førende aktør inden for materieludlejning.
I bygge- og anlægsbranchen er fleksibilitet og bæredygtighed blevet nøglefaktorer, hvilket gør leje af materiel til et oplagt valg for mange virksomheder. LOXAM Danmark fokuserer på at være på forkant med innovative, kvalitetsdrevne løsninger, der både er effektive og bæredygtige.
- Vi ser en markant udvikling i branchen, hvor flere kunder vælger leje frem for eje for at optimere deres omkostninger og styrke deres grønne profil. Med Michael V. Kongerslev som en del af vores ledelsesteam får vi en stærk finansiel kapacitet, der kan understøtte vores strategiske mål og hjælpe os med at levere endnu mere værdi til vores kunder. Michaels tilgang til strukturerede løsninger og værdiskabelse vil være afgørende i en tid, hvor alle fokuserer på profitabilitet og bæredygtig vækst, fortæller Carsten Hoeck, CEO for LOXAM Danmark i en pressemeddelelse.
Michael V. Kongerslev ser frem til at tage del i LOXAMs udvikling og siger:
- Jeg glæder mig til at blive en del af LOXAM i en tid, hvor branchen gennemgår spændende forandringer. Med LOXAMs stærke markedsposition og dedikation til kunderne ser jeg frem til at bidrage til både vækst og øget samarbejde.
- Min ambition er at bidrage til LOXAMs strategiske mål gennem effektiv økonomistyring og øget operationel performance, der gør det muligt at fortsætte med at levere fleksible og bæredygtige løsninger til vores kunder, slutter LOXAM Danmarks kommende CFO.
Læs flere virksomhedsnyheder fra bygge- og anlægsbranchen